Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Formand for DBU vil række ud til psykisk udsatte fodboldspillere

Ritzau
Jesper Møller ved VM i Qatar.
Jesper Møller ved VM i Qatar. Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Dansk Boldspil-Union (DBU) vil række ud til kvindelige fodboldspillere, der har haft symptomer på psykiske lidelser efter at have være udsat for offentlige vejninger i landsholdsregi.

Dansk Boldspil-Union (DBU) vil række ud til kvindelige fodboldspillere, der har haft symptomer på psykiske lidelser efter at have være udsat for offentlige vejninger i landsholdsregi.

Det fortæller DBU-formand Jesper Møller til DR, efter at forbundet fredag var indkaldt for at redegøre for sagen over for kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

"Vi har haft mulighed for at redegøre for, hvad vi har gjort og den ændrede praksis. Og at vi selvfølgelig gerne vil tage imod det signal, ministeren har sendt om, at vi skal række ud til de kvinder, der har været udsat for de her ting. Så det går vi i tænkeboks over, hvordan vi kan håndtere", siger Jesper Møller.

DR viste søndag dokumentaren "Fodboldens usynlige syge", hvor en række fodboldspillere fortæller, hvordan de blev vejet foran holdkammerater op til EM i 2013.

I programmet beklagede DBU denne praksis og understregede, at den hørte fortiden til.

"Dét, jeg har bedt DBU om at overveje i dag, er at række ud til de kvinder, der har haft nogle mentale eftervirkninger som følge af den træningspraksis, der var for ti år siden. Og det har de stillet sig positive over for", siger Jakob Engel-Schmidt til DR.

Jesper Møller tilføjer, at han også har planer om at tale med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark om sagen.

Netop DIF og Team Danmark skal kulturministeren også tale med fredag.