Forrygende Rune i karrierens største finale
Lørdag vandt han semifinalen i turneringen Swiss Indoors, og dermed har han for første gang i karrieren nået finalen i en ATP 500-turnering.
Tidligere har det danske tennistalent været i tre ATP 250-finaler og vundet to af dem. Den seneste finalesejr kom, da han i sidste uge vandt Stockholm Open.
Lørdag blev den rutinerede spanier Roberto Bautista Agut nedlagt med 7-6, 7-6. Søndag venter Felix Auger-Aliassime i finalen. Canadieren fik tidligere lørdag has på verdens nummer et, den 19-årige spanier Carlos Alcaraz.
Som cifrene antyder, var der tale om en utrolig tæt finale, hvor begge sæt blev afgjort i tiebreak.
I første sæt var Holger Rune overlegen i den disciplin, men efter et svært andet sæt måtte han slide sig tilbage fra fire sætbolde til Roberto Bautista Agut, inden han altså tog den imponerende sejr.
"Det var brutalt. En virkelig hård kamp". Jeg troede, vi skulle ud i tre sæt, men jeg bevarede fokus", sagde Holger Rune i vinderinterviewet.
/ritzau/