Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Forsvarsstjernen Sergio Ramos stopper modvilligt på det spanske landshold

Ritzau
Sergio Ramos stopper modvilligt på landsholdet
Sergio Ramos stopper modvilligt på landsholdetCitypress24/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Sergio Ramos har spillet sin sidste landskamp for Spanien.

På Instagram skriver Sergio Ramos, at han endegyldigt stopper på landsholdet efter at have fået at vide, at han ikke er en del af landstræner Luis de la Fuentes' planer.

"Med et tungt hjerte må jeg konstatere, at jeg er nået til enden på en lang rejse, som jeg havde troet ville ende på bedre måde og slutte med en bedre smag i munden", skriver Ramos på Instagram.

"Jeg synes, at denne rejse fortjener at slutte på grund af min egen beslutning, eller fordi mine præstationer ikke rækker til landsholdet - og ikke på grund af alder eller andre grunde."

36-årige Ramos er med 180 optrædener for nationalmandskabet den spanier, der har spillet flest landskampe. I 161 af kampene startede han inde.

Paris Saint-Germain-spilleren fik sin debut i en testkamp mod Kina i marts 2005.

Fra 2008 til 2012 var han med til at vinde EM to gange og VM en enkelt gang.

I oktober 2019 overgik han Iker Casillas som den spanier med flest landskampe på cv'et. Den stærke målmand nåede at spille 167.