Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fortsætter fornem form: Baltimore Ravens imponerede i New Orleans

Andreas Würtz Adamsen
Justin Houston, med nummer 50, er i forrygende form. Fire gange i karrieren har han deltaget i Pro Bowl.
Justin Houston, med nummer 50, er i forrygende form. Fire gange i karrieren har han deltaget i Pro Bowl.AFP
Efter flere deciderede fjerde-periode-sammensmeltninger tidligere på sæsonen har Baltimore Ravens fået styr på den defensive organisation. Natten til tirsdag besejrede de New Orleans Saints, og John Harbaughs mandskab har nu vundet fire af deres seneste fem kampe.

Der er fortsat ikke nogen tvivl om, hvem bookmakernes helt store favorit til både at nå og vinde sæsonens Super Bowl er. Forrige sæsons AFC-finalister fra Buffalo Bills giver således pengene færrest gange igen, og topper langt de fleste 'Power Rankings.'

Mens Philadelphia Eagles, der er startet som lyn og torden med otte sejre ud af otte mulige, og Kansas City Chiefs også er store favoritter til at gå hele vejen, så ligner Baltimore Ravens efterhånden et godt bud på en stærk outsider. 

Natten til tirsdag vandt John Harbaughs Ravens nemlig tredje kamp i streg, den fjerde sejr i de seneste fem kampe, da de gæstede New Orleans Saints i Louisiana. 

Med den overbevisende sejr på 27-13 udbygger Ravens deres føring i AFC North, der blandt andre inkluderer sidste sæsons Super Bowl-finalister Cincinnati Bengals. 

Kun tre quarterbacks har kastet flere touchdowns i denne sæson, end Lamar Jackson har med sine 16 touchdowns.
Kun tre quarterbacks har kastet flere touchdowns i denne sæson, end Lamar Jackson har med sine 16 touchdowns.AFP

Stærke startere

En af forklaringerne på Ravens gode form kan findes i deres indstilling i kampenes begyndelse. Harbaughs mandskab har gjort det til noget af en vane at opbygge solide føringer, og Baltimore Ravens er således det eneste mandskab i denne sæson, der har ført med et tocifret antal point på ethvert givent tidspunkt i hver eneste af deres første ni kampe. 

Faktisk er det en sjælden præstation, for det er ikke sket siden 2011, da Green Bay Packers gjorde det samme, og det er blot tredje gang i de seneste 20 år, at det sker, for i 2009 gjorde netop taberne i kampen natten til tirsdag, New Orleans Saints, det samme. 

Offensiven fungerer altså godt i Baltimore, hvor det især er holdets 25-årige stjernequarterback, Lamar Jackson, der fører an. I 2019 vandt han prisen som MVP, og han er sammen med Bills' Josh Allen de eneste to quarterbacks til at ramme 100 kastetouchdowns og 20 løbetouchdowns, inden de er fyldt 26. 

I sejren mod Saints stod Lamar Jackson for 133 yards og et enkelt touchdowns med sine kast, mens det især var running back Kenyan Drake, der stod for pointene med sine to touchdowns. 

Forsvaret kommet med

Mens Green Bay Packers i 2011 og New Orleans Saints i 2009 startede sæson med ni sejre ud af ni mulige, har Ravens ikke på samme måde formået at omsætte de mange store føringer til sejre. Med sejren natten til tirsdag har Ravens nemlig 'kun' seks sejre ud af ni mulige. 

Tre gange har Ravens nemlig haft lidt af en sammensmeltning i fjerde og afgørende periode, men der ser småt ud til at være blevet sat skik på defensiven hos John Harbaugh, der har den blot 35-årige Mike Macdonald som defensiv koordinator. 

Særligt 33-årige Justin Houston, som Lamar Jackson efter sejren over Saints beskrev som en 'Hall of Famer,' har været storspillende i Ravens seneste tre kampe, hvor han som første spiller i Ravens historie har haft mere end ét sack i hver eneste kamp. 

Natten til tirsdag blev han ligeledes første Ravens-spiller nogensinde til at lave minimum 2,5 sacks og gribe en interception, og hans præstation var med til at holde Saints fra fadet i stort set hele kampen. Først sent i fjerde periode, med fire minutter tilbage på uret, lykkedes det således Saints at lave et touchdown. 

I næste runde sidder Baltimore Ravens over, og det er således først søndag 20. november, at Harbaughs mandskab igen skal i aktion, når Carolina Panthers kommer på besøg i Baltimore.