Fra 0-3 til 3-3 med en mand i undertal: AGF sikrer sig bronze med vanvittigt comeback mod Brøndby
I Århus bragte Brøndby sig allerede foran efter 11 minutter, da gæsterne vandt bolden langt oppe på AGFs halvdel, hvorefter bolden blev ført lynhurtigt frem til kanten af AGFs felt, hvor Mathias Kvistgaarden fandt Ohi Omoijuanfo med en flot diagonal-pasning og den norske angriber sendte bolden iskoldt i nettet.
Det skulle blive værre for hjemmeholdet efter 37 minutter, da Kevin Yacob fik tildelt et rødt kort efter at han havde revet Nicolai Vallys ned på kanten af AGFs felt. Og på det efterfølgende frispark sparkede Josip Radosevic bolden iskoldt i kassen uden for Jesper Hansens rækkevidde.
Brøndby gjorde det til 3-0 efter 67 minutter, da indskiftede Mathias Greve sendte Mathias Kvistgaarden i dybden, og Kvistgaarden sendte læderet iskoldt forbi Jesper Hansen.
Men århusianerne fik en livline, da indskiftede Jelle Duin reducerede med et flot mål efter 74 minutter, da han smukt sendte bolden ind i det lange hjørne efter en aflevering fra Felix Bejmo.
AGF fik endnu mere tro på tingene efter 79 minutter, da Kevin Mensah så rødt for at have reddet en afslutning på stregen med hånden og Patrik Mortensen eksekverede straffesparket iskoldt.
Århusianernes comeback blev komplet seks minutter før tid, da Jelle Duin scorede sit andet mål i kampen efter at Brøndby ikke havde fået clearet bolden i det århusianske pres.
Århusianerne holdt stand i en hektisk slutfase og da, der ikke blev scoret i Farum, kunne AGF' erne slippe jublen løs