Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Maradona til James - Fem af de mest ikoniske mål scoret ved VM nogensinde

Ali Pollock
En lille konge på toppen af sin karriere. På ufin og smuk vis, hvad Englandskampen angår.
En lille konge på toppen af sin karriere. På ufin og smuk vis, hvad Englandskampen angår.Profimedia
VM i Qatar er gået i gang, og vi har allerede set smukke scoringer fra Bakary Saka, Timothy Weah - og Salem Al-Dawsari! Flashscore drejer dog tiden lidt tilbage til tidligere slutrunder og selvom det mildest talt har været svært, så har vi her samlet fem af de mest ikoniske scoringer, der har været ved VM. Det ene, det kan I nok gætte på forhånd…

Carlos Alberto - Brasilien mod Italien 1970 (4-1)

Anset af mange som det bedste'holdmål' gennem tiderne, for Albertos afslutning mod Italien i 1970-finalen er ikke kun et fantastisk mål i sig selv, men det involverede også nogle af de største legender, der nogensinde har betrådt  grønsværen.

Det eneste, der skulle til, for at brasilianere kunne komme fra den ene ende af banen til den anden, var 10 hurtige afleveringer. Folk som Rivelino, Jairzinho og Pelé samt 10 rundtossede italienere som statister var involveret, før sidstnævnte Pelé sendte en perfekt dæmpet pasning videre til anfører Alberto, der bankede et tørt hug ned i det fjerneste hjørne. .

Hans mål rundede en 4-1-sejr af til Brasilien, som dermed hentede, hvad der på det tidspunkt var deres tredje VM-trofæ - de har siden øget deres samlede total til fem af slagsen.

Diego Maradona - Argentina mod England 1986 (2-0)

Desværre for Maradona betyder den berygtede 'Guds hånd', han scorede få minutter tidligere, at hans andet mål i semifinalen i 1986 mod England nogle gange bliver en smule overskygget.

Men det faktum, at hans anden scoring ikke er blevet helt glemt, på trods af den fuldstændigt absurde karakter af hans hånd-scoring, er et vidnesbyrd om, hvor godt et mål det faktisk var.

Maradona hentede bolden på egen banehalvdel og vendte sig silkeagtigt igennem to engelske midtbanespillere, inden han kørte mod de bagerste fire, driblede bolden forbi to forsvarsspillere og endda målmand Peter Shilton og placerede bolden blødt i det fjerneste hjørne.

Argentinerens mål var så godt, at det af mange blev kaldt 'århundredets mål'.

Michael Owen - England mod Argentina 1998 (2-1)

Tolv år efter Maradonas historiske soloindsats dukkede en 18-årig Michael Owen op på verdenscenen med sit eget, aldeles fremragende individuelle mål.

Da han tog David Beckhams diagonale bold ned og herefter brugte sit elektriske tempo til at gå forbi to argentinske forsvarsspillere, hamrede Owen derefter bolden over i det lange hjørne og havde dermed meldt sig selv som ny verdensstjerne - med det, der kun var hans tredje mål for England på det tidspunkt.

The Three Lions ville senere i kampen tabe på straffe og dermed ryge ud ved ottendedelsfinalen i, hvad der viste sig at være endnu en skuffende VM-præstation.

Giovanni Van Bronckhorst - Holland mod Uruguay 2010 (1-0)

Et mål fra en nyere udgave af turneringen:  Van Bronckhorsts raket i Hollands semifinale mod Uruguay vandt prisen for bedste mål under udgaven i 2010.

Venstrebacken samlede bolden op et stykke ude i venstre side af banen, og på trods af, at det så ud til, at der ikke var nogen steder for ham at tage hen, tordnede han et absolut ustoppeligt skud op i det øverste, højre hjørne.

Hans mål åbnede ballet i det, der endte med at blive en 3-2-sejr til Holland, som gik videre til finalen, selvom de her ville tabe til Spanien.

James Rodriguez - Colombia mod Uruguay 2014 (1-0)

Det sidste mål på vores liste er Rodriguez'  elegante flugter for Colombia mod Uruguay ved 1/8-finalerne i VM 2014.

Rodriguez var allerede ved at skabe sig et navn efter sine præstationer i gruppespillet, men hans første mål i knockout-runderne begejstrede fodboldfans over hele kloden.

Han tog bolden ned med brystet, før han vendte på en tallerken og hamrede en flugter over hovedet på målmanden og ind via overliggeren. Et mål, dero< gså vandt Puskas-prisen senere samme år.

Midtbanespilleren scorede også senere i kampen og sikrede derved sit mandskab sejren.

Omtaler