Frankrig straffede islandske fejl og nærmer sig EM-semifinale
Lørdag eftermiddag vandt Frankrig med 39-32 over Island og udbyggede sin føring i mellemrundegruppe 1.
Her har Frankrig nu seks point for tre kampe foran Østrig, der har tre point inden opgøret lørdag aften mod Tyskland, der har to point ligesom Ungarn. Island har nul point og må kigge langt efter en plads i semifinalerne.Frankrig slår Island og er tæt på EM-semifinale
Frankrig var hurtig til at tage kontrol over kampen og etablerede den første føring på fire mål ved at score fire på stribe og ændre 4-4 til 8-4.
Både Island og Frankrig har spillet tætte kampe i turneringen hidtil, og Island var da heller ikke sådan at hægte af.
Island var således kun bagud med to mål lige inden og efter pausen.
Men Island kunne ikke tage det næste skridt. Holdet lavede flere dyre fejl, og Frankrig vekslede 17-15 til 22-16, før Island tog timeout.
Den havde fin effekt, da Island i de efterfølgende to minutter scorede tre gange og reducerede til 19-22.
Men der var en tendens til, at Frankrig lige skruede tempoet op, hver gang der var brug for det.
På den måde kunne Frankrig, der blev nummer fire ved det seneste EM og fik VM-sølv sidste år, hele tiden holde føringer på mellem tre og fem mål.
Da Melvyn Richardson med sit sjette mål gjorde det til 35-30 med fem minutter tilbage, forduftede den sidste snert af spænding, og Frankrig cementerede endda sejren i de sidste minutter.
Nedim Remili blev efterfølgende kåres som kampens spiller for sine fem mål og ti assister.