Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Frankrig uddelte tæv til Montenegro - Storkamp af Melvyn Richardson

Henrik Bauch
Opdateret
Melvyn Richardson var ganske ustyrlig for franskmændene i deres første mellemrunde-opgør.
Melvyn Richardson var ganske ustyrlig for franskmændene i deres første mellemrunde-opgør.Photo by JANEK SKARZYNSKI / AFP
Historien gentog sig da Frankrig trynede Montenegro med en stor sejr på 35-24 og indtil videre har gjort rent bord ved VM-slutrunden.

Det første mellemrunde-opgør for Frankrig og Montenegro lignede inden opgøret en klar sejr til Frankrig. De seneste indbyrdes opgør var alle endt med komfortable sejre til franskmændene, og i de første 30 minutter var de regerende OL-mestre da også bedst.

Holdene fulgtes ad til 4-4, men så begyndte Frankrig så småt at trække lidt fra godt hjulpet af målmand Vincent Gerard, der blandt andet var medvirkende til at Montenegros Branko Vujovic spillede en rædselsfuld første halvleg, og kun lavede et mål på seks afslutninger. Montenegrineren, der til daglig spiller i Hannover-Burgdorf på lån fra Kielce, havde inden opgøret scoret 24 mål og er dermed topscorer for Montenegro.

Kenton Mahé spillede en god første halvleg for Frankrig, satte sine holdkammerater flot op, og scorede også selv tre mål på seks forsøg. Fransk topscorer i første halvleg var Melvyn Richardson, der scorede fire gange, heraf to gange på straffekast.

Milos Bozovic var den helt store spiller for Montenegro i første halvleg. Fire mål, blandt andet en hammer lige inden pausen, som Gerard ikke så skyggen af. Dermed var stillingen altså 16-13 til Frankrig inden 2. halvleg.

Lidt overraskende valgte Montenegro at bænke Bozovic i starten af 2. halvleg. Det var Frankrig ikke sene til at udnytte, og de øgede hurtigt afstanden. Efter 10 minutter i 2. halvleg var afstanden fordoblet til 23-17, og umiddelbart efter tog Montenegro også en timeout, i håbet om at få skudt Gerard i sænk. Den mission mislykkedes.

Richardson, der inden kampen blot havde lavet fire mål i turneringen, fortsatte de gode takter efter pausen og endte totalt med 10 scoringer i kampen.

Midtvejs i 2. halvleg fik Montenegro muligheden for at gribe fat i kampen, da Frankrig var lidt udisciplinerede, men holdet fra Balkan fik ikke udnyttet muligheden optimalt. Frankrig kværnede afsted, og havde også overskud til at bytte Vincent Gerard ud med Remi Desbonnet, der til sidst i opgøret også kom på måltavlen. Vincent Gerard blev efter kampen kåret som den bedste spiller i opgøret.

Kontraløb og straffekast red Montenegro som en mare gennem hele opgøret, og Frankrig endte med en yderst komfortabel sejr på 35-24.

Med sejren ligger Frankrig sig i spidsen af deres mellemrundegruppe, der også indeholder blandt andre Spanien.