Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk ekspert hylder Højbjerg: Nyankomne Rabiot vil ikke tage hans plads hos Marseille

Pierre Emil Højbjerg har fået en fantastisk start i Marseille
Pierre Emil Højbjerg har fået en fantastisk start i MarseilleProfimedia
Selv om Olympique Marseille har erhvervet sig den franske landsholdsspiller Adrien Rabiot kommer det ikke til at have negativ indflydelse på Pierre Emil Højbjergs plads i startopstillingen. Det siger Eliott Lafleur fra Flashscore's franske version.

Handlen er ikke officielt gået igennem endnu, men det er kun det obligatoriske lægetjek, der mangler før handlen er på plads.

Rabiot har efter sigende underskrevet en to-årig kontrakt for den sydfranske klub. Som defensiv midtbanespiller bliver han dermed en direkte konkurrent til Højbjerg, der over sommeren skiftede til klubben fra Tottenham og med det samme blev gjort til anfører.

Rabiots ankomst til Stade de la Velodrome vil dog ikke have indflydelse på Højbjergs muligheder for at bevare sin plads i startopstillingen, siger Lafleur.

"Jeg tror ikke det kommer til at påvirke Højbjergs spilletid. De kommer i stedet til at komplimentere hinanden og jeg tror også der er plads til at de begge kan indgå i startopstillingen", siger Lafleur.

"Mere generelt er Rabiots ankomst en del af en overordnet klubvision i Marseille, og han kommer ikke til at tage nogens plads, fordi træner De Zerbi kommer til at rotere meget eftersom Marseille også er med i Europa League".

Højbjerg har fra starten høstet mange rosende ord i de franske medier efter Marseille's lovende start på sæsonen, hvor Højbjerg har spillet en stor rolle: 

"Han har været med hver gang ind til nu. Han er frem for alt en erfaren spiller, som Marseille sjældent har haft de seneste år.

Han kommer til at yde et kæmpe bidrag takket være hans indflydelse på og uden for banen. Han kan etablere sig som en af ​​de bedste midtbanespillere i ligaen i denne sæson". slutter Lafleur.

Marseille indtager i øjeblikket andenpladsen i den franske liga efter PSG, og møder på søndag Olympique Lyon ude i det klassiske franske opgør.

Omtaler