Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk forsvarstalent med fortid i Lille skal stoppe netmaskerne fra at blafre i Lyngby

Ritzau
19-årige Baptiste Rolland skal stoppe netmaskerne fra at blafre i Lyngby
19-årige Baptiste Rolland skal stoppe netmaskerne fra at blafre i LyngbyLyngby BK
Lyngby har tirsdag forstærket defensiven med den 19-årige franske forsvarsspiller Baptiste Rolland, der har en fortid i ungdomsafdelingen i den franske klub Lille. Lyngby er det hold i Superligaen, der indtil videre har lukket flest mål ind i denne sæson.

32 mål er der gået i netmaskerne i de første 17 kampe, og det har efterladt Lyngby isoleret på sidstepladsen.

Lyngby er det hold i Superligaen, der indtil videre har lukket flest mål ind i denne sæson.

Nicas Kjeldsen, der er fodboldchef i Lyngby, forventer, at Rolland kan hjælpe holdet i foråret.

"Vi tror på hans potentiale, men tror også på at han kan få en rolle i Superligaen i det kommende halvår, og derfor er vi glade for at få Rolland ind på holdet nu", siger Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.

Fodboldchefen har fulgt Baptiste Rolland i en længere periode og kalder ham for en spændende spiller.

Franskmanden har trænet med hos Lyngby op til vinterpausen og spillet en enkelt testkamp mod OB.

"Han er en moderne forsvarsspiller, der både har fysik og teknik, og som overordnet har fået en rigtig god fodbolduddannelse i Lille."

"Det en spiller, som vi forventer vil udvikle sig i vores miljø i takt med, at han vænner sig til kulturen og vores spillestil", siger Nicas Kjeldsen.

Rolland, som fylder 20 år 14. januar, skifter på en fri transfer og får trøje nummer 4.