Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk Ligue 1 klub må betale stor bøde pr. kamp, da ung træner ikke har trænerlicens

Svend Bertil Frandsen
Den 30-årige Will Still har været en stor succes for Stade de Reims
Den 30-årige Will Still har været en stor succes for Stade de ReimsProfimedia
Siden den 30-årige Will Still overtog trænerjobbet i den franske Ligue 1 klub Stade de Reims i oktober sidste år er klubben ubesejret. Men det er en dyr tjans for klubben, at have den unge belgier i trænersædet eftersom Reims må betale en bøde på ca. 190.000,- kroner pr. kamp, da Still endnu ikke har nødvendige trænerlicens.

Den 30-årige fostrede en kærlighed til coaching ved at spille Football Manager og afslører over for den engelske avis Daily Mail, at han plejede at spille spillet til de tidlige morgentimer "som et normalt fodboldgalt barn".

Still startede sin karriere som assistent for U14-holdet i Preston North End.  I 2014 blev han videoanalytiker hos Sint-Truiden og senere assistent-træner i Standard Liège.  Still blev dog sammen med cheftræneren Yannick Ferrera fyret i september 2016, hvorefter Still rykkede videre til Lierse. 

I slutningen af ​​sæsonen 2017–18 blev Lierse erklæret konkurs og via Beerschot fik Still tilbudt en rolle om assistent for manager Óscar García I Reims. Efter blot fire måneder i Frankrig blev Still tilbudt roller i to belgiske klubber og valgte at vende tilbage til Standard Liège.

En del af begrundelsen bag dette var, at hans UEFA pro-licens var registreret i Belgien, så han var nødt til at køre frem og tilbage mellem Belgien og Reims for at deltage i kurser, hvilket var ved at blive en tidsmæssig belastning. 

I slutningen af ​​2021-22-sæsonen valgte Still at vende tilbage til Reims som assisterende manger og efter at García blev fyret den 13. oktober 2022, overtog Still trænerjobbet. 

Still er kommet i mediernes søgelys specielt efter at Reims to gang i denne sæson har formået at spille uafgjort mod de store stjerner fra Paris St. Germain. Sidste weekend slog Reims let Troyes 4-0 og ligger på en 10. plads i Ligue 1. Klubben står over for en heftig sekscifret straf ved udgangen af ​​sæsonen eftersom Still stadig studerer for at få sin trænerlicens, men ind til nu har Still´s succes på banen været alle pengene værd for klubben.