Udover at være kommentator og ekspert, så sidder Per Frimann nemlig i fodboldudvalget i 2. divisionsklubben HIK, der til daglig spiller deres hjemmekampe på en kunststofbane på Gentofte Stadion. Og det er den gamle landsholdskæmpe godt tilfreds med.
”Jeg har altid selv været tilhænger af det”, lyder det således fra Per Frimann.
Som med de fleste klubber i københavnsområdet, så har det skortet med plads at træne og spille på, og derfor ser Frimann udelukkende fordele ved at være blevet tilført en bane, der kan bruges året rundt.
”Det var vigtigt for os at få en kunstgræsbane. Der er pladsmangel i en klub som vores, og vi så en ide i, at vi kunne træne meget mere og bedre, og vi kunne tilbyde en sammenhængskraft i at vores elite-ungdomshold kunne træne samtidig med, eller i forlængelse af, vores førstesenior-hold”, fortæller Per Frimann, der drager paralleller til måden, man strukturerer træningstiderne på i FC Nordsjælland.
Det er dog ikke kun eliteholdene i HIK, der drager fordel af kunstgræsbanen på stadion, eller de to andre kunstgræsbaner, som HIK råder over. Siden den første 11-mands bane med kunstigt græs stod færdig i 1992, har mange af landets kommuner valgt at anlægge kunstgræsbaner.
Kunstgræs gavner børn og unges udvikling
Det skyldes ikke kun de vejrmæssige forhold i Danmark, men også de lavere vedligeholdsomkostninger end med en naturgræsbane.
”Personligt synes jeg, det har været vigtigt for dansk fodbold, at vi har fået kunstgræs. Det har gjort det muligt for os at spille hele året, og vi kan træne meget mere – og det er især vigtigt for børn og unge. Vi ved, hvor meget det betyder for udviklingen”, lyder det fra Per Frimann.
I de tre bedste rækker i den danske turnering, er der syv hold der spiller på kunstgræs. I Superligaen er det Silkeborg og FC Nordsjælland, mens HB Køge og Hillerød gør det i Nordic Bet-ligaen. Sidstnævnte spiller deres hjemmekampe i Farum, da deres egen hjemmebane ikke er godkendt til dette.
I 2. division er det, udover HIK, Fremad Amager samt FC Helsingør, der har kunstgræs som underlag.
Som medlem af fodboldudvalget sidder Per Frimann blandt andet med ved bordet i forbindelse med rekruttering af nye spillere. Her bliver der i udgangspunktet ikke skelet til, hvilket underlag nye spillere optræder på til hverdag.
”I vores tilfælde, i HIK, der tror jeg, at vores måde at spille på ville være den samme, uanset om vi spillede på kunst- eller naturgræs til hverdag. Når det er sagt, så er der bare nogle spillere, der passer bedre til kunst end andre. Det første parameter er dog, at de skal passe ind i vores spillefilosofi”, lyder det fra Frimann, der giver et eksempel på en spiller, der blev hentet ind efter at have spillet på kunstgræs - og brilleret - for sin tidligere klub
”Et eksempel kunne være David Chernet. Ham lagde vi mærke til, da vi spillede pokalkamp mod B.1908, der også spiller på kunst. Allerede der kunne vi se, at han kunne spille på underlaget, og nu er han en af vores bærende spillere”.
Med udsigten til at skifte underlag fra uge til uge, kunne man foranlediges til at tro, at der var et stort fokus på netop underlaget i HIK. Det er dog ifølge Frimann ikke tilfældet, der beretter om uger der ligner hinanden træningsmæssigt.
”Det bliver diskuteret en del, men vi gør ikke så meget ud af at skifte underlag. Vores tidligere træner mente, det var vigtigt at træne på græs, men vi synes ikke, det gør den store forskel. Græsbaner er også forskellige, og der er kæmpemæssig forskel mellem græsbanerne i Manchester City og en pløjemark i Sønderjyske”.
Har ikke indflydelse på skadesfrekvensen
Kunstgræs har også stået for skud, da flere eksperter mener, at skadesfrekvensen er hyppigere på kunstgræs. Det billede kan Frimann dog ikke genkende i et HIK-perspektiv, men formoder, at det kan skyldes de øvrige foranstaltninger mod skader, som de træffer i Hellerup-klubben.
”Vi arbejder meget med dosering af træningsmængde, så jeg mener ikke, det har haft en indflydelse hos os. Vi ser det ikke som en faktor. Vi benytter en teknologi, der ser på, hvor meget spillerne kan klare og kombineret med en god fysioterapeut, så har vi ikke haft overbelastningsskader hos os i mere end et år”.
Heller ikke diskussionen om konkurrenceforvridning køber Frimann ind på.
”Se på vores resultater. Jeg synes ikke, de viser, at vi har en kæmpestor fordel ud af at spille på kunst. Hvis man kigger et år tilbage i tiden, synes jeg ikke, man kan se, at vi altid slår dette eller det andet hold på vores hjemmebane. Så jeg kan ikke se den konkurrencefordel udmønte sig hos os. Det kan dog godt være, at du kan finde modstandere, der synes det er svært at komme til Gentofte og spille”.
Et blik på HIKs resultater på hjemmebane i sidste sæson viser, at klubben ud af 16 kampe vandt de seks, mens det i et tilsvarende antal udekampe blev til fire sejre.
”Jeg mangler stadig at se dokumentation for, at det er en stor fordel. Den er der muligvis, men jeg synes, at diskussionen er pustet lidt op”, kommer det fra Frimann, der heller ikke ser de tendenser i den danske Superliga.
”Jeg ved, at Spillerforeningen er oppe og køre over det, og at FC Nordsjælland og Silkeborg kan have en fordel. Sandheden er bare, at begge de hold altså også kan køre en modstander midtover på en græsbane”.
"Det ville være forfærdeligt, hvis vi skulle træne på vores gamle græsbane"
Det er ikke kun i et fodboldmæssigt perspektiv, at Frimann er fortaler for et underlag af plastik. Vigtigheden er om muligt endnu større i en social kontekst, lyder det.
”Jeg tænker meget på, at kunstgræsbanerne er med til at holde børnene aktive, så de ikke sidder og stener derhjemme med deres iPads. Der er banerne sindssygt meget værd. Både for bredde og elite. Før vi fik kunst, havde vi en pivringe græsbane, der konstant var nedslidt. Det ville være forfærdeligt, hvis vi skulle træne på sådan en bane”.
I 2023 lancerede EU et forbud mod kunstgræsbaner med gummigranulat.
Frem mod 2031 skal baner med gummigranulat udfases, og selvom ikke alle baner i Danmark vil blive ramt af forbuddet (Right To Dream Park bruger eksempelvis termoplastisk gummigranulat der kan genbruges, red.), så vil mange danske kunstgræsbaner stå foran enten en udskiftning eller en decideret nedlæggelse grundet det forurenende gummigranulat.
”Der, hvor det kolliderer med mine egne holdninger, er i forhold til forureningen med granulatet. Der bliver jeg ked af det. Der skal findes en løsning, men vi skal ikke gå væk fra kunstgræs. De fordele, der er ved at kunne træne året rundt, de udligner ulemperne. Vi ville miste vores konkurrencefordel i forhold til de lande, vi konkurrerer imod, hvis vi ikke havde kunstgræsbaner”, lyder det afsluttende fra Per Frimann.