Fuglsang satser på comeback i maj efter testikelbøvl: Misser favoritløb

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fuglsang satser på comeback i maj efter testikelbøvl: Misser favoritløb

Jakob Fuglsang går blandt andet glip af monumentet Liège-Bastogne-Liège, som han i 2019 vandt som den anden dansker i historien.
Jakob Fuglsang går blandt andet glip af monumentet Liège-Bastogne-Liège, som han i 2019 vandt som den anden dansker i historien. ASO/Gautier Demouveaux
Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang ventes at være tilbage i konkurrence i midten af maj, når Ungarn Rundt afvikles.

I februar pådrog han sig en inflammation i venstre testikel, og inflammationen forhindrede ham i at træne, men nu er der lovende nyheder fra danskerens arbejdsgiver, cykelholdet Israel-Premier Tech.

"Efter sin inflammation i februar er Jakob Fuglsang nu tilbage på cyklen. Hvis alt går godt, får han comeback for os til Ungarn Rundt i maj," skriver holdet.

Den rutinerede dansker kommer derfor ikke til at køre Ardennerklassikerne - Amstel Gold Race, La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège - og det ærgrer han sig over.

"Jeg er ekstremt motiveret efter at være kommet tilbage på cyklen. Det er hårdt at have siddet ude så længe, og det er endnu hårdere at vide, at jeg misser Ardennerklassikerne, som er nogle af mine favoritløb."

"Men sæsonen er stadig lang, og jeg ser frem til at køre løb igen," siger Fuglsang.

Ungarn Rundt køres i perioden 10.-14. maj.