Fuldstændig overlegen: Vanvittigt norsk løbefænomen tog 6. EM-titel i træk
"Jeg fik gode svar fra kroppen. Jeg har ikke forberedt mig så meget til dette løb, men det var sjovt også selv om om jeg føler mig bedst tilpas på banen", sagde Ingebrigtsen til VG.no, og afviste at han havde været tæt på at "møde muren".
"Nej, men det var trættende, og man ved ikke, hvornår muren kommer", sagde den nykårede europamester.
Den olympiske 1500 meter vinder lagde, som han også altid har for vane på banen, forsigtigt ud, men var aldrigt truet, og på sidste runde havde han overhovedet ingen problemer med at gå forbi Yemaneberhan Crippa, Emile Cairess og Isaac Kimeli, som slet ikke havde format til at afvise normanden, da han satte sit afgørende angreb ind.
Jakob Ingebrigtsen har haft en strålende sæson med VM-guld på 5000 meter og VM sølv på 1500 meter. Under EM i München i sommers vandt han guld på 1500 såvel som 5000 meter. I denne sæson har han også verdensrekord på 1500 meter indendørs med tiden 3.30,60.
Ingebrigtsen vandt sine første fire EM-titler i cross i U20-klassen før han sidste år vandt i sin debut i senior-klassen