Fyret Schalke-træner kan være ren gift for Hjulmands ambitioner om at overtage Anderlecht
Udviklingen i den tyske 2. Bundelisga-klub gør nemlig i følge det hollandske medie Het Laatste Nieuws, at Geraerts nu melder sig ind i favoritfeltet blandt de mulige kandidater til jobbet i Anderlecht.
Ud over Hjulmand og Geraerts er Mark van Bommel og den tidligere Benfica-træner Roger Schmidt også mulige løsninger for Anderlecht som erstatning for Riemer, melder det hollandske medie Voetbal International, som har snakket med den tidligere belgiske landsholdsspiller Marc Degryse om de to kandidater.
'Van Bommel er fortrolig med den belgiske kultur, og han vil blive accepteret af spillerne. Jeg kan heller ikke se, hvorfor fansene ikke ville falde for ham. Van Bommel er god til at opbygge en organisation og han kommunikerer tydeligt. Det er kvaliteter, der gjorde det muligt for ham at vinde doublen med Royal Antwerpen", siger Degryse således.
Om Roger Schmidt siger han: "Jeg kan frygte, at han vil finde Anderlecht under sit niveau. Han skabte meget attraktiv fodbold med Benfica og vandt straks titlen i sin første sæson. Det, jeg har forbehold over for, er, at han aldrig bliver længe i sine klubber. Og jeg frygter også, at det ikke kan lade sig gøre økonomisk."
Anderlecht har ansat David Hubert som træner på midlertidig basis indtil at sportsdirektør Jesper Fredberg finder den rigtige afløser for Riemer.