Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Går mere professionelt til værks: Blodprøver afslørede årsagen til Holger Rune' s kramper

Går mere professionelt til værks: Blodprøver afslørede årsagen til Holger Rune' s kramper
Går mere professionelt til værks: Blodprøver afslørede årsagen til Holger Rune' s kramperProfimedia
Holger Rune, der forbereder sig på årets første Grand Slam turnering, Australian Open, der starter på mandag, siger i et interview med Ritzau, at manglende magnesium lå til grund for de kramper, der flere gange har plaget ham.

Danskeren havde et fantastisk 2022, hvor han klatrede omkring 90 pladser op ad verdensranglisten, hvor han før Australian Open ligger placeret som nr. 10.

Opstigningen på verdensranglisten skyldes en stigende grad af professionalisme i hans forberedelser, hvor man i dag går langt mere systematisk og professionelt til værks end før. Bl.a derfor opdagede man, hvad der lå til grund for de kramper, der plagede ham tidligere i hans karriere.

"Jeg får nu det, min krop har brug for", skriver den 19-årige tennisspiller i en mail til Ritzau og forklarer, at den manglende magnesium blev opdaget i nogle blodprøver.

"Jeg bruger jo min krop vildt meget, så basis må være i orden. Tingene bliver jo mere og mere professionelle. Før googlede vi os til meget viden. Nu er der eksperter på det meste", fortæller Rune.

Rune stiller til start i Australian Open omgivet af et slagkraftigt hold, der er vokset i takt med hans opstigning på verdensranglisten. Blandt dem finder man Lars Christensen og franskmanden Patrick Mouratoglou, hvis akademi Rune har trænet på flere i år. Også hans mor, Aneke Rune, som fungerer som manager og en analytiker er med i Australien.

Rune forklarer, at for meget tung træningen i slutningen af 2021 påvirkede hans spil på en negativ måde. 

"Mit spil er let og eksplosivt, og det er sådan, jeg træner fysisk nu. Og selvfølgelig kører jeg udholdenhed, så jeg kan være med i de lange dueller. Men jeg har også en anden grundstyrke i dag end for et år siden", siger Rune.