Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Gennemhullet dansk Hertha-keeper har kurs mod nedrykning

Ritzau
Gribben fra Kerteminde måtte kigge langt efter bolden
Gribben fra Kerteminde måtte kigge langt efter boldenProfimedia
Den danske Hertha Berlin-keeper Oliver Christensen havde en travl dag på kontoret, da hovedstadsklubben tog endnu et skridt faretruende tæt på nedrykning fra Bundesligaen.

Efter 43 minutter havde han tre gange hentet bolden ud af eget net i nederlaget til FC Köln, som endte med at lyde på 2-5.

Med kun to spillerunder tilbage ligger Hertha sidst. Der er tre point op til 16.-pladsen, som giver playoffkampe om overlevelse. Og Hertha har endda spillet en kamp mere end de foranliggende klubber.

Worst case kan holdet altså efter weekenden være seks point fra mulig overlevelse.

Trods en tidlig Köln-scoring fredag, kom Hertha godt tilbage. Efter 33 minutter bragte Stevan Jovetic faktisk gæsterne foran 2-1, men allerede inden pausen var føringen skiftet.

Med fire minutters mellemrum passerede Timo Hübers og Ellyes Skhiri den tidligere OB-keeper. Det var fuldt fortjent, hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring.

Hertha kom aldrig i nærheden af at vende kampen, som hjemmeholdet fortsat dominerede tungt efter pausen.

Afslutningerne væltede ned over Oliver Christensen, som yderligere to gange måtte hente bolden ud af nettet. I alt blev det til 25 forsøg mod og 15 forsøg på mål for hjemmeholdet. Hertha havde fem skudforsøg.

Spillernes karakterer
Spillernes karaktererFlashscore