Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Golfdansker kroner flot debut med syvendeplads i München

Ritzau
24-årige Rasmus Neergaard-Petersen debuterede i weekenden med en fornem syvendeplads på DP World Tour.
24-årige Rasmus Neergaard-Petersen debuterede i weekenden med en fornem syvendeplads på DP World Tour.Profimedia
Rasmus Neergaard-Petersen fuldførte søndag en mere end godkendt debut på DP World Tour, da han blev delt nummer syv i BMW International Open i München.

Den snart 24-årige dansker startede fjerde og sidste runde på en delt niendeplads, men fik sig med tre birdies i løbet af de første ni huller spillet sig godt op og var en overgang nummer fire.

Neergaard-Petersen, der lå nummer to efter fredagens anden runde, kom dog aldrig helt op på de sjoveste pladser.

Bogeys på hul 10, 12 og 14 sendte ham tilbage igen, og dagen sluttede efter et par afsluttende birdies med en score på to slag under par.

Dermed sluttede han samlet ti slag under par efter 72 huller, og det må alt andet lige være en meget tilfredsstillende debut på touren.

Sydafrikanske Thriston Lawrence vandt turneringen med en score på 13 slag under par og tog dermed den største luns af den samlede præmiepulje, der svarer til omkring 14 millioner kroner.

Fire andre danskere klarede også cuttet, og John Axelsen var næstbedst på en delt 18.-plads. Søren Kjeldsen, Niklas Nørgaard Møller og Christoffer Bring sluttede alle uden for top-50.

Neergaard-Petersen vendte for nylig tilbage til Europa efter fem år på college i USA. Her slog han sine folder på Oklahoma State University, der tidligere har fostret golfprofiler som Rickie Fowler og Viktor Hovland.