Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Emily Pedersen går til weekend på delt tiendeplads i Arizona

Ritzau
Emily Pedersen går til weekend på delt tiendeplads i Arizona
Emily Pedersen går til weekend på delt tiendeplads i ArizonaPhoto by Christian Petersen / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Emily Pedersen er med de to første runder af Ford Championship overstået stadig med i toppen af scoreboardet, efter at den 28-årige dansker fredag kom i hus med fire slag under par.

Pedersen ligger dermed ti slag under par i det samlede regnskab med i alt fire slag op til turneringens førsteplads, Hannah Green fra Australien.

Hun noterede sig fredag for en fin præstation med fem birdies og bare en enkelt bogey - i alt 68 slag på de 18 huller som er vurderet til par 72.

Det er ikke helt så godt som første runde, hvor hun kun skulle bruge 66 slag, men nok til at lande en midlertidig tiendeplads - som dog deles med 11 andre spillere, der også ligger ti slag under par.

Hannah Green, som ligger nummer ét i turneringen, kom egentlig ikke så godt fra start med en første runde i tre slag under par, men leverede en vidunderpræstation fredag, hvor hun gik banen i bare 61 slag - 11 slag under par.

Pedersens landsmand Nanna Koerstz Madsen er også stadig med i turneringen efter cuttet til weekenden.

En runde i bare ét slag under par fredag tog dog danskerens samlede regnskab til syv slag under par, der ikke række til mere end en delt 45.-plads.

Går en af de to danskere hele vejen og løfter trofæet søndag, vil det være blot anden gang, at en dansker vinder en LPGA-turnering.

Nanna Koerstz Madsen blev i marts 2022 den første, da hun strøg til tops i Honda LPGA Thailand.

Den samlede præmiepulje i Ford Championship svarer til 15,5 millioner kroner, hvorfra vinderen snupper omtrent 2,3 millioner.

LPGA Touren disker i denne uge dermed op med en præmiepulje, der er på niveau med Indian Open på mændenes DP World Tour.

På mændenes PGA Tour afvikler man i denne uge Houston Open og dyster om mere end tre gange så stor en præmiepulje, og det bliver ikke til en større udbetaling til feltets eneste danske islæt.

Thorbjørn Olesen klarede således ikke cuttet til weekenden, efter at han lå ni slag over par efter de to indledende runder.