Skade tvinger Tiger Woods til at trække sig fra Masters midt i tredje runde
Golfstjernen Tiger Woods har trukket sig fra US Masters før genoptagelsen af tredje runde.
Det er en skade, der tvinger amerikaneren til at trække sig, skriver arrangørerne på Twitter.
Den femdobbelte vinder af majorturneringen havde færdiggjort syv huller på tredje runde, som lørdag blev afbrudt af kraftig regn.
Arrangørernes plan er at færdiggøre tredje runde søndag eftermiddag dansk tid og derefter afvikle finalerunden i den prestigefyldte golfturnering.
Med en score på ni slag over par lå Tiger Woods dårligst placeret af alle de tilbageværende spillere som nummer 54. Han var 22 slag efter den førende landsmand, Brooks Koepka.