Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Udsigt til uvejr udsætter US Masters-start

Ritzau
Opdateret
Thorbjørn Olesen under træningen inden Masters - Der altså nu er udsat.
Thorbjørn Olesen under træningen inden Masters - Der altså nu er udsat.Profimedia
Sæsonens første majorturnering i golf, US Masters, er blevet ramt af forhindringer, allerede inden de første spillere er gået på banen.

Meteorologerne forudser regn og torden over Augusta National Golf Club i den amerikanske delstat Georgia. Det har fået arrangørerne til at udsætte starten torsdag morgen lokal tid.

Første runde skulle efter planen begynde klokken otte, hvilket er klokken 14 i Danmark. Nu er starten skubbet med minimum en time.

"Vi fortsætter med at overvåge vejret nøje. Indgange og teetider er forsinket. Første runde begynder ikke før klokken ni," skriver US Masters.

Spanieren Jon Rahm er forsvarende mester i den prestigefyldte turnering, der har to danskere på deltagerlisten.

Thorbjørn Olesen skulle have været på banen klokken 14.48 dansk tid, mens Nicolai Højgaard skulle slå sit første slag 18.36. Begge bliver altså minimum en time forsinket.