Søren Kjeldsen haler ind og falder tilbage i Stockholm
Den 48-årige dansker halede dermed en smule ind på den førende englænder Dale Whitnell, som dog stadig har pæn luft til de nærmeste og er ni slag foran Kjeldsen.
Kjeldsens samlede score på ti slag under banens par rækker til en delt niendeplads efter tre runder, og han er dermed faldet lidt tilbage.
Det skyldes ikke mindst, at flere at feltets kvindelige profiler i tredje runde revancherede to lunke dage for Ladies European Tour-spillerne.
Hollandske Anne Van Dam var blandt de skarpeste og spillede sig op på fjerdepladsen efter en runde i ni slag under par efter at have lavet otte birdies og en eagle.
Niklas Nørgaard Møller, der førte efter første runde, faldt igen lidt tilbage, selv om han gik runden i to slag under banens par. Han er nu nummer 16.
Tredje og sidste dansker, der klarede cuttet, John Axelsen, er nummer 40.
Scandinavian Mixed blev sidste år vundet af svenske Linn Grant.