Dansker i top fem: Nanna Koerstz slår sig til topplacering i USA
Den danske golfspiller sluttede således på en delt fjerdeplads i ShopRite LPGA Classic efter en stærk fjerde runde i seks slag under par.
Det gjorde, at hun sluttede i samlet ti slag under par, fire slag efter vinderen, sydafrikanske Ashleigh Buhai.
Koerstz Madsen startede dagen på en delt 16.-plads. I kølvandet på sin gode præstation på sidste runde kunne hun efter at være gået i klubhuset så se sit navn kravle længere op i stillingen takket være andres fald.
Det er danskerens bedste resultat, siden hun i marts sidste år først vandt en LPGA Tour-turnering - som den første dansker nogensinde - og to uger senere blev nummer to i en anden turnering.
Emily Kirstine Pedersen deltog også i ShopRite LPGA Classic og endte på en delt 39.-plads i tre slag under par.
Turneringen blev spillet i Galloway i delstaten New Jersey, ikke langt fra New York.