Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Grim tackling spolerer dansk landsholdsspillers debut i Brighton

O'Riley fik en forfærdelig start på sin nye karriere i Brighton
O'Riley fik en forfærdelig start på sin nye karriere i BrightonAFP
En grim tackling spolerede landsholdsspilleren Matt O'Rileys debut for Brighton.

Tirsdagens sluttede værre, end den begyndte for den danske fodboldspiller Matt O'Riley.

Tirsdag formiddag blev han udtaget til landsholdet, men tirsdag aften måtte han udgå med en skade kort inde i sin debut for Premier League-klubben Brighton.

Der var blot spillet syv minutter af Liga Cup-kampen hjemme mod Crawley Town, da danskeren blev tacklet hårdt og vred sig i smerter, mens han tog sig til sit venstre ben.

Efter en kort behandling måtte danskeren assisteres ud af banen og lade sig udskifte. Han nåede ikke at vise tilskuerne på sin nye hjemmebane, hvorfor Brighton mandag betalte skotske Celtic 220 millioner kroner for at give afkald på ham.

Det synes nu usikkert, om han på mandag møder ind i landsholdslejren i Helsingør for at tage hul på forberedelserne til de forestående Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien.