Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola efter endnu et Haaland-show - Han er ikke helt på toppen endnu

Flashscore
Erling Braut Haaland dominerede nok engang sine modstandere mod Leeds, men toppen er ej nået endnu, mener hans træner.
Erling Braut Haaland dominerede nok engang sine modstandere mod Leeds, men toppen er ej nået endnu, mener hans træner. Oli SCARFF / AFP
Erling Braut Haaland scorede to gange, da Manchester City vandt med 3-1 over Leeds, og nordmanden fortsætter dermed sin frygtindgydende form fra før VM-slutrunden. Alligevel mener Haalands træner, Pep Guardiola, ikke at den formstærke angriber er helt på det niveau, han er i stand til at nå.

Sejren over Leeds var endnu et tegn på, at norske Haaland velsagtens er verdens bedste spidsangriber lige nu, og med sit mål nummer 20 på 14 kampe slog han endnu en rekord. Aldrig er 20 mål blevet nået af en enkelt spiller på så kort tid i Premier League.

Men selvom Manchester City altså har en brandvarm mand på toppen af holdet, så mener Pep Guardiola ikke, at termometeret endnu er deroppe, hvor det er ved at springe.

"Jeg har en følelse af, at han endnu ikke er på toppen. Han scorede to mål, ja, men hans fart er ikke der, hvor den kan være. Han skal have mere tid. Han spillede 90 minutter, men jeg føler endnu ikke, at det er Erland på det niveau, han var på i begyndelsen af sæsonen", sagde Guardiola til Viaplay efter kampen.

Med sejren overhalede City Newcastle og er dermed nu på andenpladsen efter Arsenal med 35 point mod Gunners' 40 point. Deres næste opgave venter nytårsaftensdag, når de møder Everton på hjemmebane.