Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Højgaard snuser til toppen efter stærkt udlæg på PGA Tour

Ritzau
Højgaard snuser til toppen efter stærkt udlæg på PGA Tour
Højgaard snuser til toppen efter stærkt udlæg på PGA TourPhoto by Orlando Ramirez / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Golfspilleren Nicolai Højgaard har sat kurs mod en effektfuld årsafslutning på PGA Touren.

I Zozo Championship i Japan er den danske Ryder Cup-spiller på en delt andenplads efter første runde tidligt torsdag morgen dansk tid.

Højgaard brugte 65 slag og lavede seks birdies og en enkelt bogey på de 18 huller på banen i Narashino Country Club i byen Inzai. Dermed er han fem slag under på banen, hvor par er sat til 70 slag.

Samme facit blev det til for amerikanerne Robby Shelton og Eric Cole, argentineren Emiliano Grillo og japaneren Mikumu Horikawa, som deler andenpladsen med Højgaard.

Kvintetten er et slag efter førende Collin Morikawa fra USA, der profiterede af en kanonstart med fem birdies på de første otte huller og sluttede dagen i seks under par.

Turneringen fortsætter i de kommende dage med de resterende tre runde. Spillerne går på banen næste gang natten til fredag dansk tid.

Zozo Championships samlede præmiesum ligger på 8,5 millioner dollar. Det svarer til i omegnen af 60 millioner danske kroner.