Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Haaland skrottede Ballon d'Or: Tog til guldkamp i Malmö

Søren Jakobsen
Opdateret
Haaland og Botheim hyggede sig i Malmø.
Haaland og Botheim hyggede sig i Malmø.OHAN NILSSON / TT NEWS AGENCY / TT News Agency via AFP
Det var ikke kun Vinicius Jr. og resten af Real Madrid, der droppede at tage til uddelingen af Ballon d'Or mandag aften. Også den norske skarpretter Erling Braut Haaland fandt på noget andet at lave. I modsætning til Vinicius og co., så var det åbenbart blot for at besøge sin gamle ven Erik Botheim, der mandag kunne fejre Malmö FFs mesterskab.

Haaland, der vel at mærke heller ikke har nemt ved at gemme sig i offentligheden, blev spottet i Malmø iført deres karakteristiske, lyseblå trøje, der som bekendt flugter med Haalands daglige arbejdsgiver i Manchester City.

Og ifølge de svenske medier, så havde Botheim "talt i ugevis om at Haaland ville dukke op til kampen." Her var både danske Jens Stryger Larsen og Anders "AC" Christiansen med i 2-1 sejren over IFK Göteborg, der havde Laurs Skjellerup og Jonas Bager med fra start. 

Og Botheim kunne også informere om, at den norske megastjerne, som han har været venner med siden tiden på de norske ungdomshold, havde hygget sig i Malmø, hvor han så kampen sammen med sin far, den tidligere fodboldspiller Alf Inge Haaland.

Haaland Jr. og Haaland Sr. under kampen.
Haaland Jr. og Haaland Sr. under kampen.Andreas Hillergren/TT / TT NEWS AGENCY / AFP

"Han sagde, at det var virkelig fedt at se fodbold i Sverige, især i Malmø," sagde Botheim.

"Han sagde, at han havde købt 50 Botheim-trøjer. Han ville have nok."

Haaland var dog ikke med til selve fejringen af guldet.

"Han skal tilbage til Manchester og lave mål," fortalte Botheim, der ikke var overrasket over, at der var stor opmærksomhed omkring vennebesøget fra Manchester.

"Personligt er jeg vant til det. Han er en superstjerne, jeg havde ikke tænkt over det, men jeg ved, at der altid bliver opstandelse, når han er på besøg. Det er, hvad det er, men det er pænt af ham og mine venner at komme og se kampen," sagde han.

Den tidligere landsholdsangriber Marcus Rosenberg, der har fortid i både Malmö FF, Ajax og Werder Bremen, fortæller til norske Expressen,  at han forsøgte at få et billede af sin søn sammen med Haaland.

"Min søn og hans kammerat ville gerne tage et billede, men der var livvagter i vejen. Det var et forsøg værd for drengenes skyld, men desværre," siger Rosenborg ifølge Expressen.

Under kampen var der ifølge de norske medier også fællessang på Malmös tribuner, hvor folk sang "Haaland, Haaland, skriv under", i forhåbningen om, at han ville droppe City for de norske mestre.