Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Halep appellerer dopingkarantæne: Falske anklager

Ritzau
Halep appellerer dopingkarantæne: Falske anklager
Halep appellerer dopingkarantæne: Falske anklagerProfimedia
Tennisstjernen Simona Halep appellerer sin fire år lange dopingkarantæne.

Det skriver den tidligere verdensetter i en erklæring sendt til nyhedsbureauet Reuters, blot en time efter at tennissportens integritetsenhed udelukkede hende i fire år for to brud på antidopingreglerne.

"Jeg nægter at acceptere beslutningen om fire års udelukkelse. Jeg kommer til at fortsætte med at træne, og jeg vil gøre alt, der står i min magt, for at rense mit navn. Disse falske påstande skal afprøves i retten."

"Min intention er at føre sagen hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS), og jeg vil forfølge alle retlige muligheder i denne sag", skriver Simona Halep.

Det ene brud på antidopingreglerne drejede sig om en dopingprøve, der indeholdt spor af roxadustat, der er på listen over forbudte stoffer. Dopingprøven blev afgivet ved US Open sidste år.

Det andet regelbrud var uregelmæssigheder i Haleps biologiske pas.

Rumæneren var nummer et på kvindernes verdensrangliste i 64 uger mellem 2017 og 2019. Hun vandt French Open i 2018 og Wimbledon året efter.

Omtaler