Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Han er klar til at spille - men FCK sparer alligevel Cornelius i Champions League opgør

Ritzau
Andreas Cornelius kommer ikke i aktion for FCK i onsdagens kamp mod Dortmund. Han bliver nemlig sparet.
Andreas Cornelius kommer ikke i aktion for FCK i onsdagens kamp mod Dortmund. Han bliver nemlig sparet.Profimedia
FC København sparer angriberen Andreas Cornelius i onsdagens hjemmekamp mod Borussia Dortmund i Champions League, selvom Cornelius er spilleklar ovenpå en skadesperiode.

Andreas Cornelius gjorde i sidste uge comeback ovenpå en flere uger lang skadesperiode og er klar til at spille, men cheftræner Jacob Neestrup har fravalgt angriberen for i stedet at bruge ham søndag mod Lyngby i Superligaen.

"Corner er ikke med i morgen, men det er ikke fordi, han er skadet."

"Vi vælger ikke at risikere noget, fordi han endnu ikke er der, hvor han kan spille kampe kontinuerligt midtuge-weekend-midtuge," siger Jacob Neestrup til FCK's hjemmeside.

Cornelius gjorde comeback for en uge siden i et tremålsnederlag til Sevilla på udebane. I weekenden blev det så til yderligere 45 minutter i en sejr over Randers FC i den hjemlige række.

"Så vi tager bare vores forholdsregler, selv om det selvfølgelig er ærgerligt både på vores og Corners vegne."

"Men det er den eneste rigtige beslutning med tanke på, at han skal være klar til kamp på søndag mod Lyngby," forklarer Jacob Neestrup.

FC København kæmper i Superligaen for at sikre sig en af de seks pladser i sæsonens mesterskabsspil. Det er blot blevet til 21 point i hidtil 15 kampe, hvilket rækker til en aktuel sjetteplads.

FCK har før kampen mod Dortmund udspillet sin chance for at avancere til forårets knockoutkampe i Europa.

Andreas Cornelius blev hentet hjem til FCK fra Trabzonspor, efter at FCK havde slået den tyrkiske klub og kvalificeret sig til gruppespillet i Europas største klubturnering.

/ritzau/