Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk træner stopper efter ganske kort tid i spidsen for ungarsk storklub

Flashscore
Dansk træner stopper efter ganske kort tid i spidsen for ungarsk storklub
Dansk træner stopper efter ganske kort tid i spidsen for ungarsk storklubProfimedia
Kvindeholdet i Ferencvaros skal have ny træner, da danske Martin Albertsen har valgt at stoppe som træner i klubben.

Det var ikke langt tid, at den danske træner Martin Albertsen havde lyst til at stå i spidsen for den ungarske storklub Ferencvaros. Faktisk nåede den 45-årige træner kun at være træner for klubben i otte kampe.

Ferencvaros har ellers fået en god start i den ungarske liga, hvor det er blevet fire sejre ud af fire mulige, og derfor topper de ligaen. Det er dog ikke gået lige så godt i Champions League, hvor det blot er blevet til et enkelt point i de første fire kampe.

I seneste sæson var Ferencvaros meget tæt på en perfekt sæson, men klubben måtte nøjes med både en andenplads i ligaen og en andenplads i Champions League.

På klubbens hjemmeside er det i en kort meddelelse blevet fortalt, at Martin Albertsen selv har valgt at stoppe som træner i Ferencvaros, hvilket danskeren også har bekræftet over for TV 2 Sport. 

"Ferencvaros og Martin Albertsen har – efter anmodning fra Martin Albertsen – ophævet kontrakten efter gensidig aftale. Vi takker den danske træner for hans arbejde og ønsker ham held og lykke. Den nuværende assistenttræner, Allan Heine, vil midlertidigt overtage ledelsen af holdet," sådan lyder beskeden på klubbens hjemmeside.