Efter dramatisk fyring i GOG: Morten Olsen er ny mand i Bjerringbro-Silkeborg
Efter den dramatisk fyring i GOG, har håndbold Danmark ventet på playmakerens næste træk. Skulle han til Ringsted, som han tidligere havde lavet en aftale med, inden GOG overtale ham til at forlænge, eller skulle han noget andet.
Nu er han så præsenteret i Bjerringbro-Silkeborg, som selvsagt er glade for deres nye signing.
”Han er absolut blandt de bedste playmakere i ligaen – han har vundet mesterskabet flere gange med GOG og har erfaring fra landsholdet. Med det niveau, han har vist – også i Champions League – har han haft en afgørende hånd på resultaterne, og det er vi sikre på, han også får i BSH. Han skal være medvirkende til at bringe vores angrebsspil op på et endnu højere niveau”, lyder det fra Michael V. Knudsen, der er sportslig ansvarlig i den midtjyske klub, til klubbens hjemmeside.
Dermed byder det på kendte omgivelser for Olsen, der fra 2007 til 2010 spillede for klubben, der dengang gik under navnet BSV. Den tidligere danske landsholdsspiller glæder sig til gensynet.
”Jeg er selvfølgelig spændt på at skulle starte op et nyt, men bekendt sted. Men jeg glæder mig til at vinde en masse med BSH. Forhåbentligt kan jeg være med til at præge holdet i angrebet på banen. Jeg synes, at BSH er et rigtig godt hold, en god klub og med et stort potentiale. Jeg tror og håber på, at jeg kan være med til, at vi sammen står endnu stærkere i kampen om guld. Desuden kommer alt uden for håndbolden til at passe os som familie rigtig godt”, lyder fra Olsen.
39-årige Morten Olsen der sammen med GOG vandt mesterskabet i sidste sæson, kommer til Bjerringbro-Silkeborg med ambitioner om mere sølvtøj.
”Jeg er taget til BSH for at vinde titler. Jeg synes, at holdet er til det – og på den rigtige dag kan vi få guld. Det er målet for mig”, siger Olsen i forbindelse med præsentationen.
Kontrakten mellem Morten Olsen og BSH løber frem til sommeren 2025.