GOG skal kæmpe for at kickstarte sæsonen ude mod KIF Kolding lørdag
Der var liv og glade dage, da GOG vandt det danske mesterskab i sidste sæson. Efter mange gode år, hvor GOG har kæmpet sig tilbage til toppen af dansk håndbold, er de nu igen altid med i favoritfeltet til det danske mesterskab.
Holdet fra Sydfyn har dog ikke fået den bedste start på sæsonen. Flere profiler skiftede væk inden sæsonstarten og i sidste uge fyrede klubben træneren Ian Marko Fog efter blot seks kampe i spidsen.
Indtil videre er det blevet til et nederlag, to uafgjorte og en enkelt sejr, som lige nu rækker til en niende plads i ligaen.
Lørdag eftermiddag skal GOG en tur til Kolding for ar spille mod KIF Kolding, der heller ikke er kommet godt fra start med kun tre point efter fire kampe. Begge klubber kan med en sejr kravle tættere på top-8. Særligt for GOG er det et krav at blande sig i toppen.
GOG har ikke tabt til KIF Kolding siden 2018, og selvom fynboerne er på udebane i lørdagens kamp, så er de favoritter til opgøret. GOG's norske spiller Henrik Jakobsen er da også overbevist om, at de kan lykkedes med at vinde i Kolding.
”Vi skal løse vores opgaver godt og stå sammen hele vejen, så skal vi nok få to point med hjem til gudme i morgen (lørdag, red.).” fortæller Henrik Jakobsen til GOG's hjemmeside.
GOG kommer da også med en vis portion selvtillid efter en flot udesejr i midtugen mod polske Wisla Plock. En sejr, der betyder, at GOG nu har vundet begge Champions League-kampe, som de har stået over for i denne sæson.
Det vidner om, at GOG stadig har et vist niveau. Nu skal de bare forsøge at overføre det til den hjemlige liga.
Kampen mellem KIF Kolding og GOG starter klokken 16, og du kan følge opgøret her.