Morten Olsen stopper øjeblikkeligt i GOG: Bedst for holdet og klubben
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
"Vi har truffet en beslutning om at gå hver til sit, da det er det bedste for holdet og for klubben," indleder GOG-direktør Kasper Jørgensen og fortsætter:
"Hvis man ikke har 100 procent tillid til hinanden, kan man ikke have et ordentligt samarbejde, og selv om det er en beklagelig situation, er det en nødvendig beslutning, som jeg har fuld opbakning til fra bestyrelsen, for at alle parter kan komme videre."
Den tidligere landsholdsspiller kom i 2020 til GOG efter en lang karriere i udlandet.
"Jeg har haft en god tid i GOG, men nu er det tid til at vores veje skilles. Jeg ser fremad og glæder mig til det næste, der venter," siger den 39-årige Morten Olsen.
Han sagde farvel til holdkammeraterne efter onsdagens Champions League-sejr over Porto, oplyser GOG.