Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skæbnen udsat for norske håndboldgiganter: Ny investor på banen

Søren Jakobsen
Håbet lever endnu for de norske tredobbelte CL-mestre.
Håbet lever endnu for de norske tredobbelte CL-mestre.Attila KISBENEDEK / AFP
Vipers Kristiansands skæbne er i første omgang udsat til søndag, melder klubben efter en generalforsamling fredag, hvor en investor i sidste øjeblik kom på banen med et muligt forslag.

Spillerne i Vipers Kristiansand, der ikke har modtaget løn på det seneste, kan dermed stadig have forhåbninger om, at deres arbejdsplads bliver reddet, efter den ellers igen-igen har været meldt meget tæt på en egentlig konkurs.

Klubben meldte således tirsdag ud, at man skulle have tilført 25 millioner (15 millioner danske) kroner i en fart, hvis den skulle overleve. 

Læs mere om, hvad der har medført klubbens fald fra tinderne her

Og i 12. time har en storinvestor meldt sig på banen, lyder det nu fra klubbens side.

"Vi vil bruge weekenden til at overveje et nyt og konkret tilbud, som blev lagt på bordet lige i starten af bestyrelsesmødet. Derudover er der en lokal konstellation, der skal overvejes, og som kan komme oven i den nationale gruppering," siger bestyrelsesformand Peter Gitmark ifølge VG.

Der vil komme afklaring på klubbens umiddelbare fremtid søndag aften, fortæller Gitmark dertil, og indskyder, at de nuværende tilbud vil dække de 25 millioner, som klubben mangler.

Dermed vil klubbens hårdt trængte spillere forhåbentlig modtage deres løn i næste uge, og der er dermed en smule mere ro om ørerne på spillerne inden de lørdag aften skal spille Champions League-kamp mod Buducnost.