Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Succesfuld Aalborg-træner stopper i klubben til sommer: Skal prøve noget nyt

Flashscore
Stefan Madsen stopper i Aalborg.
Stefan Madsen stopper i Aalborg.FRANK MOLTER/DPA/dpa Picture-Alliance via AFP
Stefan Madsen har været den taktiske hjerne i Aalborg mange flotte sæsoner, men det er slut til sommer.

Aalborg Håndbold har gennem en længere periode været en af de allerbedste klubber i Danmark og Europa. I de seneste fem og et halvt år har Aalborg sammen med cheftræneren Stefan Madsen været leveret store resultater. Det er blandt andet blevet til DM-guld flere gange. 

Nu skal den nordjyske klub dog finde en ny mand i spidsen for holdet, da Stefan Madsen har truffet en beslutning om at stoppe til sommer, hvilket er et år før hans kontrakt løber ud. 

"På det seneste har tanken om at prøve noget nyt rumsteret hos mig, en tanke der voksede sig større og nu er blevet omsat til handling. Alle har brug for nye impulser med jævne mellemrum, det gælder både klubben, spillerne og i dette tilfælde mig selv," siger Stefan Madsen til Aalborgs hjemmeside og fortsætter.

"Efter den netop overståede periode med flere vigtige kampe har jeg derfor, efter samråd med min familie, valgt, at jeg efter sommerferien skal prøve kræfter med noget nyt. Hvor beslutningen tager mig hen, er endnu ikke afklaret."

Selvom Stefan Madsens beslutning allerede er truffet, så kommer han ikke til at læne sig tilbage og bare nyde de sidste måneder i jobbet. Han har nemlig stadig en drøm om at efterlade et rigtig godt indtryk i klubben.

"Der er dog ikke noget jeg hellere vil, end at slutte min tid i Aalborg Håndbold med endnu et dansk mesterskab, samt forhåbentlig en plads ved Final 4 i Champions League, så jeg vil gøre alt for at slutte på bedste tænkelige vis," siger Stefan Madsen.

Jagten på en ny træner er sat ind

Aalborgs Håndbolds direktør, Jan Larsen, er ked af, at Stefan Madsen forlader klubben før tid, men han er også sikker på, at den dygtige træner fortsat vil gøre alt for at slutte godt af.

"Stefan er uden tvivl den mest succesrige træner i klubbens historie. Han har ført os til tre danske mesterskaber, to pokaltitler, tre Super Cup titler og en plads i finalen ved Final 4 i Champions League, så man skal selvfølgelig lige fordøje sådan en udmelding. Når det er sagt, så har vi stor forståelse for beslutningen, som vi naturligvis respekterer fuldt ud, ligesom vi er helt sikre på, at Stefan vil levere en 100 procent dedikeret indsats for klubben resten af sæsonen." Fortæller Jan Larsen til klubben hjemmeside.

Fordelen ved, at udmeldingen kommer allerede nu er, at Aalborg nu har god tid til at finde en erstatning for Stefan Madsen, og Aalborg-direktøren er da også allerede i fuld sving med at finde den næste mand i spidsen.

"Som følge af det hele har vi omgående sat gang i en række undersøgelser for at finde en ny cheftræner, der kan tage over fra den kommende sæson. Som klub er vi heldigvis et sted, hvor vi selv mener, at vi som følge af vores set up og ressourcer, bør være en attraktiv destination for håndboldtrænere i det meste af verden. Derfor håber og tror vi også, at vi kan have en kompetent afløser klar i løbet af kort tid,"