Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kommende tysk Aalborg-profil på vej tilbage: Kan få comeback i pokalkamp mod Gidsel

Simon Lindgren
Juri Knorr kan stå over for Mathias Gidsel.
Juri Knorr kan stå over for Mathias Gidsel.ALEX GRIMM/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Rhein-Neckar Löwen har lidt under, at Juri Knorr ikke har været tilgængelig, men nu er den 24-årige tysker tæt på at vende tilbage.

Den tyske stjerne Juri Knorr har været væk fra håndboldbanen i godt en måned efter han måtte udgå i Rhein-Neckar Löwens kamp mod Hamburg med en brækket tommelfinger. Et hårdt slag for Rhein-Neckar Löwen, og efterfølgendede kun har hentet en enkelt sejr i Bundesligaen. Knorr skulle oprindeligt kun have siddet ude to uger, men nu er der gået en måned.

Juri Knorrs fravær har været tydeligt, men nu lysner det for Rhein-Neckar Löwen. Selv om Knorr meldte fra til de seneste landskampe for Tyskland, så kan den langhårede playmaker muligvis få comeback i torsdagens pokalkamp mod Mathias Gidsel og Füchse Berlin.

Ifølge mediet handball-world har Knorr nemlig deltaget i træningen både mandag og tirsdag, men er dog angiveligt et stykke fra at være kampklar. 

Rhein-Neckar Löwens træner Sebastian Hinze håber dog, at han igen kan få glæde af sin stjerne i torsdagens pokalkamp.

Handball-world fortæller, at Hinze har et ”spinkelt håb” om, at Knorr vil være i stand til at spille en smule i DHB-pokalens ottendedelsfinale mod Füchse Berlin torsdag. Træningen onsdag vil vise, om Knorr er i stand til at deltage i kampen.

De danske håndboldfans får mulighed for at se meget mere til Juri Knorr, når han fra sommeren 2025 skifter til Aalborg Håndbold.