Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EM-holdet blev overrasket over tjekkisk kaosforsvar: Ikke set i træningskampe

Ritzau
Mikkel Hansen endte som dansk topscorer torsdag aften mod Tjekkiet med sine fem scoringer.
Mikkel Hansen endte som dansk topscorer torsdag aften mod Tjekkiet med sine fem scoringer.Sebastian Widmann/Getty Images Europe/Getty Images via AFP
Det danske håndboldlandshold følte sig godt forberedt på de tjekkiske modstandere inden torsdagens EM-premiere.

Men da kampen kom i gang i Münchens Olympiahalle måtte spillerne konstatere, at den tjekkiske slagplan slet ikke lignede noget af det, de havde set på video.

Det tjekkiske forsvar gik langt frem på banen og skabte en kaotisk indledning på kampen, hvor de danske spillere havde svært ved at finde løsninger. Først efter pausen fik danskerne kampen under kontrol og endte med at vinde 23-14.

"At de valgte at gå så højt, det kom en smule bag på os. Det var meget naturligt, at vi lige skulle bruge en halvleg på at finde ud af, hvor hullerne var, og hvordan vi skulle løbe," siger Simon Pytlick.

"Problemet er, at når de går så højt op, skal man tage sin dribling meget langt tilbage på banen. Nogle gange helt oppe ved midten. Det prøver man ikke så tit. Jeg tror ikke, jeg har prøvet noget lignende siden mine juniorår," lyder det fra venstrebacken.

Også landstræner Nikolaj Jacobsen blev overrasket over den uortodokse modstander.

"Ja, selvfølgelig gjorde jeg det. Det var ikke noget, vi havde set i nogen af træningskampene. Det er måske noget, vi skal være lidt mere klar på."

"Når hold føler, at de har alt at vinde, er de nogle gange villige til at tage nogle flere chancer," siger Nikolaj Jacobsen.

Han kan dog konstatere, at hans hold bevarede roen og tilspillede sig et klart overtag efter pausen.

"Vi fik ændret nogle ting og fik løst det fint. Vi lavede godt nok kun 23 mål, men hovedårsagen til det var, at Tjekkiet i mine øjne fik lov at spille alt for lange angreb. De tog tit op mod to minutter," lyder det fra landstræneren.