EMs All Star-hold er blevet udtaget: To danskere blandt de udvalgte
Mathias Gidsel er for anden EM-slutrunde udpeget som den bedste højreback i turneringen, mens Magnus Saugstrup er kåret som den bedste forsvarsspiller ved slutrunden i Tyskland.
Den tyske målmand Andreas Wolff er udpeget foran blandt andet de to, danske keepere, der da også har delt kampene nogenlunde ligeligt, mens Wolff har været permanent strålende for tyskerne, der først måtte strække våben mod Danmark i semifinalen.
Værterne har også den storspillende Juri Knorr med på listen efter en turnering, hvor han har været den afgørende spiller offensivt for tyskerne i samtlige kampe.
Det 21-årige, portugisiske stjerneskud Martim Costa har fået pladsen på venstre back efter en fremragende, individuel turnering, hvor han endnu engang har understreget sit enorme potentiale, som han deler med sin 18-årige lillebror "Kiko" Costa.
Holdet ser ud som følger:
Målmand: Andreas Wolff, Tyskland
Venstre fløj: Hampus Wanne, Sverige
Venstre back: Martim Costa, Portugal
Playmaker: Juri Knorr, Tyskland
Højre back: Mathias Gidsel, Denmark
Højre fløj: Robert Weber, Østrig
Stregspiller: Ludovic Fabregas, Frankrig
Forsvarsspiller: Magnus Saugstrup, Danmark