Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kritikken retter sig mod Norges træner efter nederlag: Føler, spillernes tillid er der

Ritzau
Kritikken retter sig mod Norges træner efter nederlag
Kritikken retter sig mod Norges træner efter nederlagLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De norske håndboldherrer missede søndag chancen for at nå semifinalerne ved det igangværende EM.

Til trods for en god anden halvleg mod Danmark var nordmændene aldrig i nærheden af sejren og tabte opgøret 23-29.

Generelt har Norge leveret et skidt EM med kun to sejre i seks kampe, hvilket har fået flere norske medier til at betegne slutrunden som en fiasko. Der spekuleres i, om landstræner Jonas Wille er den rette mand til at lede holdet.

"Jeg føler, at jeg har tillid i spillergruppen, og jeg har fået god støtte fra forbundet".

"Selv har jeg ganske stor tillid til mine egne vurderinger, selv om der er mange, som er uenige og slagter, det, vi har gjort", siger Jonas Wille til NRK.

Søndag aften var Norge bagud med 11-18 mod Danmark ved pausen, og det lykkedes faktisk at vinde anden halvleg med 12-11.

"Vi viste, at vi hverken kollapsede eller resignerede mod en virkelig god modstander. Moralen var god", siger Jonas Wille til NTB.

Norges landstræner var frem til sommeren 2022 assistent for Christian Berge, der i dag er cheftræner for klubben Kolstad.

Norge indledte EM med en sejr over Polen. Herefter måtte nordmændene nøjes med uafgjort mod Færøerne, før Norge tabte til Slovenien. Efter et nederlag til Portugal lykkedes det at slå Holland.

Skulle Norge tabe tirsdagens kamp til Sverige, der allerede er klar til semifinalen, så kan nordmændene ende EM på tiendepladsen.