Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nikolaj Jacobsen vil se forbedringer trods flot spil: Vi ødsler føringer væk

Ritzau
Nikolaj Jacobsen vil se forbedringer trods flot spil: Vi ødsler føringer væk
Nikolaj Jacobsen vil se forbedringer trods flot spil: Vi ødsler føringer vækProfimedia
Landstræner Nikolaj Jacobsen vil se forbedringer på det danske herrelandshold forud for EM i Tyskland.

Det fortæller han til TV 2 Sport efter lørdagens sejr på 34-31 i København over Egypten, der var tæt på at levere et comeback i ugens anden kamp i opvarmningsturneringen Golden League.

Torsdag blev det 27-27 mod Norge, efter at danskerne i slutfasen smed en føring på fem mål.

"Jeg synes, at vi står et mellemsted. Det var faktisk en god håndboldkamp. Jeg må rose Egypten for at spille en god kamp og udfordre os. Jeg er glad for, at der ikke findes mange kampe, hvor vi står over for den fysik og fart, som Egypten kommer med", siger Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.

Landstræneren vurderer, at Danmark skal finde andre løsninger, når det danske forsvar står over for en stor og tung stregspiller, hvilket var tilfældet i lørdagens kamp mod Egypten.

"Danskerne skal desuden spille med større disciplin og ikke ødsle føringer væk med risikobetonede afslutninger. Dem skal vi have væk, hvis vi skal have en chance i januar (til EM, red.) På et tidspunkt går det galt, og så er man ude", siger Nikolaj Jacobsen.

Danmark afslutter søndag Golden League-stævnet med et opgør i Royal Arena mod Holland.

EM-slutrunden begynder for Danmarks vedkommende på torsdag, hvor Tjekkiet venter i den første gruppekamp. Senere skal danskerne op imod Grækenland og Portugal.