Ungarn kan lugte semifinale efter flot sejr over skuffende kroater
I mens ser det meget svært ud for Kroatien, der kun har ét point.
Som en af de absolut stærkeste nationer i Europa er det ikke nogen overraskelse, at Ungarn har været med ved 14 EM-slutrunder, men det er mere overraskende, at det er første gang, at de vinder fire kampe i træk ved en EM-slutrunde.
De to hold kæmpede side om side det meste af kampen, men flere kroatiske fejl i slutfasen blev dyre for Domagoj Duvnjak og co.
Ungarns topscorer var fløjspilleren Bence Imre (7 mål på 7 forsøg), men målmand Laszlo Bartucz blev Man of the Match med 16 redninger. For kroaterne scorede Tin Lucin og Filip Glavas hver fem gange.
Aftenens resultat betyder, at Ungarn nu har fire point i gruppen og dermed indtager andenpladsen, inden Østrig og Tyskland mødes i den sidste kamp lørdag aften.