European League: Skjern lider smalt nederlag i Rumænien, Flensburg tager klar sejr
På trods af Dinamos tidlige tremålsføring fik gæsterne succes med et comeback i de sidste 10 minutter af første halvleg.
Bergholt-brødrene Viktor og Emil og Joaquim Nazaré scorede tre mål hver i første halvleg, og de tilføjede alle yderligere to mål i anden halvleg
Vladimir Cupara lavede 13 redninger for værterne, mens Skjerns Christoffer Hoffmann Bonde lavede en redning mere (14) i en kamp, hvor hjemmeholdet blev drevet fremad af en infernalsk tilskuerskare.
Efter kampen var træner Mathias Madsen også meget tilfreds med indsatsen. "Dinamo spillede meget godt i dag, jeg er glad for, at vi kun tabte med ét mål og formåede at komme ind i kampen efter at vi kom bagud 4-1 i starten. Vi var endda nogle mål foran, men Dinamo var bedst i nøglemomenterne i aften.. Jeg er sikker på, at derhjemme bliver det en anderledes kamp."
Skulle Skjern gå videre til semifinalerne, er det meget sandsynligt at Flensburg-Handewitt bliver modstanderen eftersom den tyske danskerklub satte de svenske vicemestre IK Sävehof godt og grundigt på plads med en sikker sejr på 41-30 i Sverige.
Emil Jakobsen var den helt store profil med ni mål for de dobbelte tyske mestre, mens Johannes Golla scorede otte gange. Træner Nicolej Krickaus hold, som ikke nåede kvartfinalen sidste år, trak fra tidligt i kampen og nu bør det kun være en formalitet at gå videre til Final Four i Hamborg (25. og 26. maj).