Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hverken Magdeburg eller Barcelona: Her er det bedste håndboldhold lige nu

Simon Lindgren
Sporting har gang i en forrygende sæson.
Sporting har gang i en forrygende sæson.Profimedia
Håndboldelskere har i denne sæson skullet vænne sig til at se et nyt storhold bide skeer med de helt store.

Når man kigger på international håndbold, så er der visse klubber, der altid bliver regnet som de største. Det er blandt andre Magdeburg og Barcelona

I denne sæson er der dog et hold fra en lidt uforudset kant, der blander sig i det fineste selskab og i den grad er blandt de bedste hold i verden lige nu.

I Portugal har Porto i mange år været det bedste hold, men i denne sæson har Sporting virkelig sat sig tungt på den portugisiske række. Ikke alene fører de rækken, de har sågar vundet samtlige 22 kampe indtil videre i sæsonen og er derfor ni point foran Benfica og 12 point foran Porto.

Nogle vil måske argumentere for, at den portugisiske liga ikke er særlig stærk, men Sporting har også bevist sit værd i Europa ved blandt andet at slå Mathias Gidsels Füchse Berlin og sikre sig videre avancement i European League. 

Füchse Berlin ligger lige nu og kæmper med om det tyske mesterskab, så det er i den grad et hold fra den øverste hylde.

Måske det meget harmoniske hold skyldes et stærkt familiebånd?

Holdet er i hvert fald trænet af Ricardo Costa og har været det siden 2021. Nogle af nøglespillerne på Sporting-holdet er ingen ringere end hans to sønner Francisco og Martim.

Det 19-årige stortalent Francisco Costa er ligaens topscorer, mens hans bror Martim blev valgt til Allstar-holdet ved den seneste EM-slutrunde. 

Costa-familien kan sammen med resten af Sporting-holdet levere en af de mest imponerende sæsoner, hvis det skulle ende med triumfer i både den hjemlige liga og Europa.