Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NFH-træner efter dramatisk semifinalesejr: Det var så intenst

Ritzau
Jacob Larsen var godt tilfreds ovenpå Nykøbing F. Håndbolds sejr lørdag.
Jacob Larsen var godt tilfreds ovenpå Nykøbing F. Håndbolds sejr lørdag.Profimedia
Når kvindernes European League-finale i håndbold begynder søndag klokken 18, står opgøret mellem to danske klubber.

Lørdag vandt først Ikast sin semifinale over tyske Thüringer HC, og Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) fulgte op med et fornemt comeback og slog Dortmund efter straffekastkonkurrence i den anden semifinale.

Dortmund førte med fem mål i anden halvleg, inden NFH svarede tilbage og bragte kampen i forlængelse.

"Inden forlængelsens start sagde jeg til dem "bare tag det roligt, vi fortsætter med at spille syv mod seks", for det lykkedes for os," fortæller NFH-træner Jakob Larsen til Det Europæiske Håndboldforbunds (EHF) hjemmeside.

"Det var et spørgsmål om at være rolig i hovedet. Vi krydsede fingre og bad en bøn, for det var så intenst og jævnbyrdigt."

Den hollandske landsholdsstreg Nikita van der Vliet fortæller, at spillerne i omklædningsrummet talte om at fight skulle bringe holdet tilbage i semifinalen.

"Vi fightede mere i anden halvleg, hvor vi også havde meget mere fart. Vi gjorde et godt stykke arbejde, og i morgen (søndag, red.) skal vi bare gøre det fra starten," siger Nikita van der Vliet.

Ikast spillede sig lettere frem til finalen, da semifinalen blev vundet med 31-25 efter 17-10 ved pausen.

"Vi gjorde en stor forskel i forsvaret. Vi var meget stærke, vi havde en stærk målmandspræstation, og alle spillede virkelig deres bedste i dag (lørdag, red.)," lyder det fra venstrefløjen Emma Friis.

European League har status som den næststørste europæiske klubturnering efter Champions League. Den tidligere EHF Cup skiftede format for tre år siden.