Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ikast og Viborg åbner med sejre i Kvindeligaen

Simon Lindgren
Ikast kommer godt fra start.
Ikast kommer godt fra start.Profimedia
Den kvindelige danske håndboldliga er kommet i gang igen, og fredag lagde to af forhåndsfavoritterne fra land med sejre.

En af sidste sæsons helt store overraskelser i Kvindeligaen var Ikast, som blev nummer to i grundspillet, men som i sidste ende måtte nøjes med en fjerdeplads. Fredag startede de dog glimrende i jagten på ny succes, da de på udebane mod Bjerringbro sikrede sig en overbevisende sejr på 26-22.

Sejren blev grundlagt allerede i første halvleg, da gæsterne fra Ikast gik til pause foran med 16-11. I anden halvleg fik Bjerringbro faktisk stoppet Herning-Ikasts effektivitet og vandt de sidste 30 minutter 11-10, men det var ikke nok til at få point. 

En af kampens bedste spillere var Ikast-svenskeren Emma Lindqvist, der scorede syv mål i løbet af kampen.

Viborg banker Sønderjyske

Viborg er historisk set en af de største kvindeklubber i Danmark, men i seneste sæson gik det ikke som håbet. Midtjyderne sluttede som nummer syv i grundspillet, og de gjorde intet væsen af sig i vindernes slutrunde.

Klubben fra domkirkebyen fik dog startet denne sæson forrygende med en sikker sejr på 28-22 hjemme mod Sønderjyske. Kampen var voldsomt tæt frem til stillingen 16-16 i anden halvleg. Herfra begyndte hjemmeholdet at trække fra. Viborg scorede nemlig seks gange i træk, uden at sønderjyderne fik nettet til at blafre. Pludselig havde de etableret seksmålsføring, og det beholdte de frem til slut.

I næste runde mødes Ikast og Viborg til en spændende kamp.