Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Scagliones knæ skal scannes, efter hun blev båret fra banen: Træner frygter det værste

Flashscore
Scaglione er ved at få sit gennembrud på både landsholdet og i Kvindeligaen, så skaden rammer på et utroligt ubelejligt tidspunkt.
Scaglione er ved at få sit gennembrud på både landsholdet og i Kvindeligaen, så skaden rammer på et utroligt ubelejligt tidspunkt.Profimedia
Den 19-årige landsholdsspiller fra Ikast Julie Scaglione blev båret fra banen tirsdag aften, og hendes træner Kasper Christensen har bange aner i forhold til stjerneskuddets knæ.

Det var kort før slutfløjt i Ikasts 36-27 sejr over Skanderborg, at Scaglione gik i gulvet med et højt skrig, og derefter blev båret fra banen af holdkammeraten Sarah Iversen. I kølvandet på den grimme scene forlyder det fra hendes træner, Kasper Christensen, at venstrebacken skal scannes en af dagene, men også at det ikke ser godt ud. 

"Vi håber selvfølgelig på det bedste for Julie, men jeg må også sige, at jeg frygter det værste. Det var nogle meget grimme billeder," fortalte Kasper Christensen efter kampen til TV 2 Sport, og nævner i samme ombæring, at det vil være et "kæmpe tab for holdet", hvis de må undvære hende i en længere periode. 

Scaglione regnes som et af Danmarks største håndboldtalenter og var på banen i løbet af samtlige kampe ved håndbold-VM i december.

Også håndboldekspert Lars Rasmussen er bekymret for den 19-åriges knæ.

"Man bliver altid bekymret, når en spiller tager sig sådan til knæet. Det er sjældent et godt tegn," siger Rasmussen til Hbold.dk, og krydser fingre for, at det bare er en forskrækkelse. 

"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der bliver taget rigtig godt af hende nu og det næste stykke tid, og det handler også bare om at være omkring Julie Scaglione i sådan en sårbar situation," siger han til Hbold.dk