Efter flere EM- og VM-slutrunder i spidsen for Danmark er det nu første gang, at Jesper Jensen leder de danske håndboldkvinder til et OL. Hvor det for mange spillere er deres største opgave, der ligger foran dem, så ser Jensen lidt anderledes på den kommende olympiade i Paris. Adspurgt om, hvorvidt OL bliver hans største opgave som landstræner, tøver den 46-årige Jesper Jensen ikke.
”Nej, det gør det ikke. Den største opgave som dansk landstræner ligger ikke i et enkelt mesterskab. Den ligger i at få ført skibet i den rigtige retning”, lyder det fra landstræneren, der efter den netop afsluttede sæson med Team Esbjerg ikke længere skal dobbeltjobbe, men udelukkende koncentrere sig om det danske landshold.
Siden starten som landstræner i marts måned 2020 har Jensen haft tøjlerne ved fire store slutrunder, fordelt på to gange EM og to gange VM. OL-turneringen er dermed ukendt territorie. Både i forhold til det faktum, at det er OL, men også i og med, at det er en slutrunde der ligger anderledes i kalenderen end i december, hvor kvindernes slutrunder ligger.
”Det bliver lidt som at være til vores første slutrunde, hvor vi ikke rigtigt ved, hvad der skal til, fordi OL er så meget anderledes. Det bliver også det første mesterskab, hvor spillerne møder ind, som de ville gøre i en opstartsperiode, inden en sæson”, lyder det fra Jensen om en gruppe af spillere, der har haft mellem tre og fem ugers ferie fra håndboldkampe.
Ved andre slutrunder er der kun håndbold at tage hensyn til for turneringsafviklerne. Ved OL er håndbold blot et enkelt tandhjul i maskineriet, og derfor kan der være mange udefrakommende faktorer, der forstyrrer, men det bekymrer ikke landstræneren.
”Jeg lever okay med det eventuelle kaos, der måtte blive. Jeg kan da godt lide at forberede mig på de ting, man kan forberede, og så må vi tage resten derfra. Der er andre i denne gruppe der er mere strukturerede end mig, men det har vi forsøgt at forberede hinanden på”, siger han, og understreger, at den plan, der er lagt, er den måde, de mener er den bedste ud fra holdets manglende erfaring med OL.
”Det vigtige er bare at huske, at banen er den samme størrelse som hele tiden, og at det er det samme for alle vores modstandere, men det er da klart, at hold som Norge og Frankrig har en fordel den vej rundt”, vurderer Jensen om de OL-vante konkurrenter.
En af de ting, som landsholdet skal vænne sig til, er kampe, der spilles på uvante tidspunkter. Kvinderne starter OL-turneringen med en kamp kl. 9, hvor flere af spillerne plejer at sove.
”I og med, at præmissen er at alle skal prøve at spille kl. 9, så er det meget fint, at vi får det klaret i første kamp. Det er mere uheldigt, at vi skal starte mod Slovenien, som oftest er bedst i starten af turneringerne, men det er da specielt at skulle op kl. 5:30 for at spille en vigtig kamp”, lyder det fra Jesper Jensen, der selv som aktiv deltog ved OL i 2008 i Beijing sammen med sin assistent Lars Jørgensen, hvor menuen stod på en kamp med kampstart kl. 8.
Den danske OL-gruppe består af seks skarpe hold, og holdenes styrke skræmte de franske værter så meget, at de ved lodtrækningen takkede pænt nej og valgte den modsatte gruppe. Fire hold går videre, og Jesper Jensen ser den danske gruppe som helt åben.
”Det er ikke bare lige givet, hvilke fire hold der går videre. Vi skal stramme skruerne, og hvis man lige får trukket sig med som nummer fire, så venter der en om muligt endnu sværere kvartfinale”, siger Jensen, med tanke på, at Frankrig med al sandsynlighed vinder deres gruppe.
Udvælgelsen af den endelige OL-trup har været en svær omgang for Jesper Jensen. Ikke alene er trupperne mindre ved OL, men to af de vigtigste spillere har døjet med længerevarende skader op til udtagelsen.
”Jeg synes det har været svært, også med tanke på skaderne til Mette Tranborg og Kathrine Heindahl. Der har været mange usikkerheder, for de er to af de store brikker. Vi har været så åbne og ærlige overfor for spillerne i den proces som muligt”, lyder det fra Jesper Jensen, der indtil denne sommer også var klubtræner for både Tranborg og Heindahl, og derfor har kunnet følge deres genoptræning på nært hold.
Læs vores interview med Kathrine Heindahl her:
Læs vores interview med Mette Tranborg her:
DIF og Team Danmark har lagt sig fast på den endelige danske resultatmålsætning for legene i Paris. Den lyder på 9-11 danske OL-medaljer, men det danske kvindelandshold kommer ikke til at melde en målsætning ud i samlet flok.
”Vi har faktisk ikke nogen officiel målsætning på holdet. Det er individuelt fra person til person, og derfor vil spillere og ledere altid sige ’jeg’, i stedet for ’vi’, når det gælder drømme og målsætninger”, lyder det fra landstræneren, der heller ikke er bange for at redegøre for sin egen, personlige OL-ambition.
”Der, hvor vi er nu, der er en semifinale en succes. Vores mål og job er, at dansk kvindehåndbold skal være et bedre sted, end da vi startede. Hvis vi kan komme i så mange semifinaler som muligt, så kan vi igen cementere vores status som et af de bedste hold i verden”.
Ved de fire slutrunder, Danmark har deltaget i med Jesper Jensen ved roret, er semifinalen blevet nået hver gang, med en anden-, to tredje- og en enkelt fjerdeplads til følge.
”Mere vil selvfølgelig have mere, men Norge og Frankrig er bare bedre end alle andre lige nu. Vi kommer tættere og tættere på, men det ville være forkert, hvis nogen satte os op i den samme kategori som dem – endnu”, siger Jensen, der også har bemærket, at omverden er begyndt at have forventninger til endnu en dansk topplacering.
”Nogle bookmakere har os med det tredje-laveste odds til at vinde, og det gør mig umådeligt stolt, for det var der ingen, der havde for bare fem år siden”, lyder det afslutningsvis fra Jesper Jensen.