Ærlig Tranborg trods OL-glæde: Hvis jeg ikke følte, knæet ville holde, blev jeg hjemme

”Knæet har reageret rigtigt godt på at komme i gang igen. Der er ingen begrænsninger, så det hele spiller”, lyder det fra Mette Tranborg til Flashscore.dk.

I nærmest enhver sportsgren er en korsbåndsskade potentielt karrieretruende. Derfor hører man ofte om atleter, der går gennem en masse ting mentalt, hvor frygten kan sætte sig, så man i sidste ende bliver hæmmet af det. Det har ikke været tilfældet denne gang for Tranborg.

”Det synes jeg faktisk ikke. Det er en proces, der har været igennem hele forløbet, men jeg har ikke været bange for at bruge knæet på noget tidspunkt. Man skal selvfølgelig teste det løbende, og der er nogle grænser der skal krydses, men der har ikke været øjeblikke hvor jeg har frygtet noget”, siger landsholdsprofilen, der til det kommende OL er udtaget primært som forsvarsspiller, og ikke på hendes normale position som højre back.

Tilbage i 2019 blev Tranborg også ramt af en korsbåndsskade. Dengang var det i højre knæ, hvor genoptræningen tog halvandet år.

Denne gang var der en OL-turnering som lys for enden af tunnelen, da bagspilleren blev udtaget til OL, selvom hun overhovedet ikke var kampklar.

”Jeg var stadig i gang med at blive klar, da jeg blev udtaget, så det er først nu, det er begyndt at gå op for mig, at jeg snart er olympisk atlet. Vi har fået vores tøj og alt muligt. Jeg glæder mig helt vildt”, fortæller Tranborg, der også med stor glæde husker tilbage, på den dag hvor landstræner Jesper Jensen, der på daværende tidspunkt også var Mette Tranborgs klubtræner i Team Esbjerg, overbragte beskeden om, at der skulle sættes nogle uger af i feriekalenderen til at tage til OL.

”Jesper fortale mig det face-to-face, og jeg blev selvfølgelig vildt glad, men samtidigt følte jeg det også som en kæmpe anerkendelse og et stort skulderklap, at de tror på, at jeg kunne nå at blive klar, og at det, jeg kunne bidrage med, ville være værdifuldt”, siger Tranborg.

Det var lidt af en bombe, der sprang, da Jesper Jensen udtog Tranborg, der ikke har spillet så meget som et sekund i sæsonen. Dermed har der ikke været mulighed for at bevise sig selv for Tranborg, der for længst har rundet de 100 landskampe.

”Det er dem, der har taget beslutningen om, at jeg skal med. Det er deres ansvar. Så jeg skal lade være med at at spørge mig selv om, hvorfor jeg skal med, eller tænke på, at jeg har fået pladsen i stedet for en, der har været spilleklar hele tiden”.

OL beskrives ofte som det største, en idrætsudøver kan opnå, og selvom Mette Tranborg glæder sig, så ville hun ikke deltage i OL for enhver pris.

”Det rangerer da højt, men jeg ser det ikke så glorværdigt, som det nogle gange kan blive gjort til. Mit knæ skulle være klar, og hvis jeg ikke følte, det kunne holde, så var jeg blevet hjemme”, fortæller Esbjerg-spilleren, der da heller ikke er sikker på, om den klassiske tatovering med de olympiske ringe bliver noget, hun skal have som evigt minde.

Noget af det, der ofte nævnes som noget særligt ved OL, er alt det, der foregår udenfor konkurrencerne. Det har landsholdet gjort meget ud af at italesætte, da den eneste på holdet med erfaring fra et OL er Louise Burgaard, mens både Jesper Jensen og assistenttræner Lars Jørgensen også har prøvet det.

”Vi har talt om at fokusere på de ting, vi har indflydelse på. Vi kan ikke kontrollere, hvem der er i dining hall og alle mulige andre ting”, siger Tranborg, inden hun kommer ind på nogle af de ting, hun synes kunne være fordelagtigt at have styr på på forhånd.

”Det kan måske være smart at have besluttet sig for, hvad man skal have at spise, så man ikke står og bliver overvældet af alle mulighederne. Det kan også være en ide at have lavet nogle husregler, mens vi er der”.

Netop indkvarteringen til OL adskiller sig fra normalen. Hvor det til almindelige mesterskaber er hotelværelser, er det i Paris nogle lidt andre forhold. Her skal spillerne nemlig bo to og to i små lejligheder, hvor tre værelser deles om en opholdsstue.

Selvom meget af forberedelsen handler om at gøre den kommende OL-slutrunde så normal som muligt, så mener Tranborg stadig, at det er vigtigt at huske, at det netop ikke er som enhver anden slutrunde.

”Det er selvfølgelig en balance, hvor man nemt kan risikere at blive revet med, men vi skal huske at nyde det, der gør det hele så anderledes”.

Mette Tranborg og resten af landsholdet spiller to kampe mod Norge som optakt. OL-turneringen starter mod Slovenien d. 25. juli.