Lasse Andersson kommer kun i kamp ved andres uheld: Det er en mærkelig følelse
Tæt på, men alligevel så langt fra. Den følelse vil man ikke kunne fortænke Lasse Andersson i at sidde med, da han lagde telefonen efter sidste landsholdssamling, hvor landstræner Nikolaj Jacobsen havde overbragt ham nyheden om, at bagspilleren fra Füchse Berlin var udpeget som reserve til OL-holdet.
”Den første dag var det blandet. Jeg er stolt af at være med i den her gruppe, men samtidigt også skuffet over ikke at være blandt de 14 der skal spille. Det var noget, der lige skulle lande, men det tog kun lige den første dag”, lyder det fra Lasse Andersson til Flashscore.dk inden afrejsen mod Paris.
Forud har gået et forår, hvor Andersson har haft travlt i den tyske hovedstad, hvor han sammen med Mathias Gidsel, Hans Lindberg og resten af Füchse Berlin, var med i kapløbet om det tyske mesterskab langt hen i sæsonen.
Derfor synes den danske landsholdsspiller ikke, at det har været svært at holde fokus, trods den store oplevelse et OL er.
”Både og. Der har været fuld knald på i Berlin, så jeg har egentlig haft fuld fokus på det, hvilket det også har krævet”, siger Andersson.
30-årige Andersson er efterhånden en rutineret herre, og netop rutinen har hjulpet den tidligere FC Barcelona-spiller med at holde snuden i sporet og kun koncentrere sig om ting, hvor han selv havde indflydelse.
”Jeg synes egentligt, jeg har været god til at lægge det på hylden og bare gjort mit arbejde bedst muligt. Det kunne jeg ikke for otte år siden, da jeg var reserve ved OL i Rio. Dengang boede jeg alene, 40 minutter væk fra OL-byen, og måtte ikke være en del af holdet. Det var en meget ensom oplevelse”, erindrer Lasse Andersson om OL i 2016.
Ved det seneste udskudte OL i 2021 i Tokyo, var Andersson udtaget til truppen og var med til at hente olympiske sølvmedaljer til Danmark. Derfor er det nu en helt tredje situation for Andersson.
”Min rolle betyder, at jeg skal være med på lige fod med de 14, der er i truppen, bare ikke når kampen skal spilles. Sådan er gamet på så godt et hold som det her, men jeg tror da, de fleste ville være ærgerlige over ikke at være blandt de 14 der skal spille”, lyder det.
Trods skuffelsen er det en fuldstændigt afklaret Andersson, der vil gøre sit for at holde sine holdkammerater skarpe, i jagten på holdets drøm om igen at hente olympisk guld til Danmark.
”Jeg skal give den gas til træning, og sørge for at jeg giver mit bedste, og ikke bare sumper hen. Jeg skal holde intensiteten oppe på banen og holde humøret oppe udenfor”.
I modsætning til EM og VM-turneringer, er det ikke muligt at skifte ud i truppen af taktiske årsager. Der skal en skade til, før Andersson kan komme på banen, og det dilemma bliver man aldrig glad ved, fortæller han.
”Det er en mærkelig følelse, for man håber jo ikke at en af gutterne bliver skadet. Omvendt, så er det jo en del af spillet. Jeg sørger bare for at holde mig klar”.
Tidligere i karrieren har Andersson døjet med skader, hvilket har været en medvirkende faktor til at det blot er blevet til 67 landskampe for Danmark, siden debuten i november 2015. Med 17 dage til OL starter for landsholdets vedkommende, er der ikke umiddelbart nogle skavanker for den hårdt skydende bagspiller.
”Jeg synes jeg står fint fysisk. Det har selvfølgelig været en lang sæson, hvor jeg har spillet mange minutter. Det er dog ikke mere end, at jeg godt kan fortsætte til et OL”, fortæller Andersson.
Den netop afsluttede sæson har også været plaget af en skade, der gjorde at Andersson ikke var i spil til EM-truppen i januar. Tidligere har især knæene voldt ham problemer, men denne sæson har der været stabilitet over præstationerne i Berlin.
”Jeg synes, jeg har fundet en god rytme på holdet, og jeg har følt mig rigtigt godt tilpas. Jeg har fået spillet noget god håndbold, og det har været virkeligt sjovt”, siger Andersson.
Füchse Berlin måtte se sig slået i semifinalen i den tyske pokalturnering, samtidigt med, at de måtte se sig slået i Europa League-finalen af Flensburg-Handewitt. I Bundesligaen blev det til en andenplads, seks points efter mestrene fra Magdeburg, der har Magnus Saugstrup på holdet. Trods de manglende medaljer er der ingen skår i glæden over en god sæson hos Andersson selv.
”Selvfølgelig er det irriterende at blive nummer 2, når nu man er så tæt på. Omvendt kan man sige, at hvis man kun kigger på sine medaljer, så kan det godt blive en meget lang karriere, hvis man kun er glad når man vinder. Der er nogen der aldrig prøver at vinde noget”.
Klubben fra hovedstaden er aldrig blevet tyske mestre, men den har de seneste par år har de blandet sig i topstriden. I 2022 og 2023 blev det til bronzemedaljer, som i denne sæson altså blev vekslet til sølv.
”Hvis man lige skruer tiden tilbage til starten af sæsonen, så jeg tror ikke, der var nogen, der havde forventet en sæson som den, vi har leveret. Det gælder både internt og eksternt. Så vi kan sagtens være stolte af rejsen i Berlin. Der er mange gode hold i Tyskland, og det er ikke alle, der kan vinde”, lyder fra Lasse Andersson.
De danske håndboldherrer møder Argentina to gange inden afrejsen til Paris. Her er der intet til hinder for, at Andersson får spilletid.