Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dänisches Donnerwetter: Danmark kværner Tyskland og tager gruppesejr i flot forestilling

Flashscore
Dänisches donnerwetter: Danmark kværner Tyskland og tager gruppesejr i flot forestilling
Dänisches donnerwetter: Danmark kværner Tyskland og tager gruppesejr i flot forestillingClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Danmark vandt topopgøret i mellemrundens gruppe 3 mod Tyskland med 30-28 i en hårdt tilkæmpet sejr i en næsten udsolgt Boxen i Herning.

Det betyder, at Danmark nu er klar til at møde Montenegro i kvartfinalen efter at Sverige på samme tid besejrede Bojana Popovic's mandskab med 32-25 i mellemrunde gruppe 1.

Den danske indledning lignede lidt for meget noget, vi har set tidligere i turneringen. Modstanderens keeper kom til at se godt ud, fordi de danske skytter glemte koncentrationen.

Tyskland gjorde samtidig sit for at kyse danskerne, som fik én på hatten, når de kom i nærheden af tremeterlinjen. Spillerne i midterblokken kom blæsende ud i ansigterne på Mie Højlund, Louise Burgaard og Anne Mette Hansen, som alle skrabede blå mærker til sig.

Det var dog ikke noget, der påvirkede Anne Mette Hansen, som uhæmmet kastede sig ind i halsbrækkende aktioner. Og med fem fuldtræffere på fem forsøg blev hun Danmarks stærkeste kort inden pausefløjt.

Kathrine Heindahl hubler efter en af de danske scoringer
Kathrine Heindahl hubler efter en af de danske scoringerClaus Fisker/Ritzau Scanpix

Men danskerne kunne ganske enkelt ikke slå hul, og det var i høj grad på grund af Tysklands bærende offensive profiler Emily Bölk og Xenia Smits. De blev ved med at finde løsninger mod et skidt afstemt dansk forsvar, særligt med stregspiller Julia Behnke i en meget stor birolle.

Ikke desto mindre var Danmark foran med to ved pausen, og fire minutter inde i anden halvleg kom endelig den første tremålsføring, da Mie Højlund steg op og plaffede kuglen op i hjørnet. Og Mie Højlund var på en mission.

Med både mål, skarpe afleveringer og gennembrud, der gav straffekast, var hun arkitekten bag den danske fremmarch, der udspillede sig i de efterfølgende minutter. Føringen voksede til 22-17, og det så ud til, at kampen var få angreb fra at blive afgjort.

Men så kom igen en periode med alt for stor uskarphed. Blandet andet misbrugte Emma Friis to store chancer fra venstre fløj, og tyskerne fik mulighed for at æde sig ind igen. Og det gjorde de.

Føringen skrumpede til ét mål i en periode, hvor Jesper Jensen bragte Kristina Jørgensen og Helena Elver i spil i bagkæden. Særligt Elver tog nogle tvivlsomme chancer, som kiksede.

Kortvarigt tvivlede Boxen, men til sidst trak Danmark det længste strå.